Håndbold

Aalborg kan svinge pokalen

Aalborg satte en stopper for to års pokaltørke med sejren i Super Cup'en

  • Aalborg tog stikket mod BSV i Super Cup'en. (Arkivfoto: Jakob Jørgensen)
Aalborg tog stikket mod BSV i Super Cup'en. (Arkivfoto: Jakob Jørgensen)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere
 

Aalborg-BSV 25-19 (12-10):

To år og tre måneder efter Aalborgs foreløbig eneste håndboldtriumf kunne nordjyderne igen svinge en pokal.

Aalborg, som den gang hed AaB, vandt i aftes en ’devalueret’ og en ikke særlig prestigefyldt Super Cup, som med mestrene og pokalvinderne AG Københavns konkurs var blevet en rigtig ’taberfinale’.

Nordjyderne, som blev de små i pokalfinalen, vandt i Gigantium i Aalborg sikkert over de slagne DM-finalister fra Bjerringbro-Silkeborg.

Godt en uge før premieren næste onsdag fik Super Cup-finalen mest karakter af en træningskamp.

Se også: Thomas Mogensen siger nej til Wilbek

Der blev ikke vist meget seværdigt spil, men det meste stod hjemmeholdet, som har fået Nikolaj Jacobsen som ny træner.

Den mangeårige assistent i Bjerringbro-Silkeborg havde mere styr på sine spillere end læremesteren Carsten Albrektsen.

Især de to nye i Limfjordsbyen, Morten Slundt og Mads Mensah Larsen viste gode takter sammen med de tre nordmænd, Ole Erevik, Håvard Tvedten og Kristian Kjelling.

De to sidstenævnte scorede henholdsvis syv og seks mål Hos Bjerringbro-Silkeborg, som har renset ud i sine udlændinge og erstattet dem med hjemlige spillere, var der meget lidt at glæde sig over.

En af de nye, Chris Jørgensen, blev topscorer med fem mål.

Håndbold

Hent flere

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Mette Fleckner Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik