Boldsen høstede millioner og spåede Kolding-konkurs

Vi har fundet en mand, der har fået sin løn: ’Traktoren’ høstede 1,5 mio. kroner om året i KIF Kolding Skyldenhavn – og han har hævet hver en jante

Arkivfoto: Anthon Unger
Arkivfoto: Anthon Unger

KIF Kolding København ogæh… Konkurs?

Kært barn har mange navne, og det gælder i særdeleshed for den hæderkronede håndboldforening Kolding IF, der efterhånden har byttet mursten, aktier, sælgerpantebreve med såvel kommune og private indskydere i et omfang, så selv regionale og statslige tilsynsmyndigheder har svært ved at følge med i de hurtige, økonomiske opgiverkast.

Klubben er i økonomisk krise, og deri er der intet nyt.

Spillerne får ikke deres løn til tiden, og deri er der slet intet nyt.

Sådan har det været i årevis i KIF Kolding Skyldenhavn…

Joachim Boldsen forudså efter sit exit i bogen ’Færdig’ allerede for et par år siden, at den særegne konstellation oven på AG Københavns konkurs i 2012 ville gå en krank skæbne i møde.

Den nuværende fodboldreporter på Viasat spåede ganske enkelt, at selskabet ville gå konkurs kort efter, han selv stoppede som aktiv i 2014.

- Det fik jeg jo så ikke ret i, siger han grinende med ironien piskende for fuldt blus i hæsblæsende kapløb med em-hætten i køkkenet.

'Ærgerligt for dansk håndbold'
Joachim Boldsen var sammen med Kasper Hvidt og Lars Jørgensen med til at samle 15,8 mio. sponsorkroner sammen øst for Storebælt i sommeren 2012, da Kasi-Jesper blev til Kaos-Jesper…

Joachim Boldsen skulle have 1,5 mio. kroner i rå bruttoløn, afslørede han i sin bog. Og de penge fik han af den sammenbragte klub, der angiveligt startede med et budget på vanvittige 30 mio. kroner.

- Jeg fik den primært fordi, jeg brokkede mig. De skylder mig intet i dag, afslører Joachim Boldsen, der ikke har de store følelser i klemme i forhold til klubben.

- Det har jeg i forhold til min barndomsklub Helsingør. Siden var det mere forretning, siger han.

’Traktoren’ er dog ikke helt uberørt af situationen set på dansk håndbolds vegne:

- Det er ærgerligt for dansk håndbold, men det er jo en gammel historie, der ikke rigtigt er noget nyt i. Det har været sådan i Kolding i årevis, så jeg synes jo, det meget er op til spillerne selv at vurdere, hvad de vil stå model til, siger Joachim Boldsen.

Han har heller ikke medlidenhed med den mand, han vandt EM-guld i Lillehammer sammen med i 2008:

- Man kan vel ikke sige andet end, at Lasse Boesen har haft alle chancer for at vide, hvad han gik ind til. Jeg håber bare for ham, hans far, Jens, for klubben og i særdeleshed for dansk håndbolds skyld, at de får styr på det, siger Joachim Boldsen.

Se også: Landsholdsspiller slemt skadet: Ude et halvt år

Se også: KIF-stjerne mangler flere måneders løn

Se også: Overraskende nedtur for KIF Kolding København

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen