Dansk bombers mareridt: ’Havde lyst til at sige fuck det hele og æde slik på sofaen’

Håndboldlandsholdets nye bomber Lasse Andersson har været igennem et sandt skadeshelvede forud for VM i Frankrig. I en periode fik det ham til at tvivle på fremtiden og på de professionelle omkring ham. Nogle gange tænkte han endda på helt at give op

Lasse Andersson var tæt på at give afkald på karrieren efter at være plaget af et springerknæ, men nu er Valby-drengen klar til VM i Frankrig. Foto: Claus Bonnerup
Lasse Andersson var tæt på at give afkald på karrieren efter at være plaget af et springerknæ, men nu er Valby-drengen klar til VM i Frankrig. Foto: Claus Bonnerup

Den lange Valby-dreng Lasse Andersson læner sig selvsikkert tilbage i barstolen, som var der ryglæn på den, mens han vipper lidt med fødderne og smiler skævt. Som en selvtilfreds skoledreng. En, der lige er sluppet af sted med at gafle lærerens røde æble i spisefrikvarteret.

Men det er ikke så længe siden, at den 22-årige landsholdshåndboldbomber og Barcelona-spiller havde en helt anden grimasse og kropsholdning. En, der nok mere passede til Titanic-filmen. For gennem store dele at sin ellers relativt korte karriere, har Andersson været plaget af springerknæ.

Skaden er ikke forsvundet. Men den har heldigvis ikke drillet ham i et halvt års tid, og han er derfor klar til at kæmpe for spilletid til VM Frankrig.

Lasse Andersson blev kåret til årets talent i sin første sæson for KIF Kolding København. Foto: René Schütze
Lasse Andersson blev kåret til årets talent i sin første sæson for KIF Kolding København. Foto: René Schütze
 

Ked af det og ærgerlig
Andersson ser tilbage på en periode, hvor han gjorde alt for at få styr på knæene. Men lige lidt hjalp det. Og så blev han fortvivlet.

- Til sidst stolede jeg ikke rigtig på nogen af lægerne, som ellers skulle være de bedste på området. Jeg stolede heller ikke på så mange fysioterapeuter herhjemme. Kun et par enkelte. De sagde alle sammen: ’Du skal bare gøre sådan og sådan’. Men jeg havde prøvet en masse ting og ingen af dem virkede. Til sidst blev jeg så frustreret, siger Andersson til Ekstra Bladet.

Lasse Andersson i gevaldig infight med Ungarns Bence Banhidi. Foto: René Schütze
Lasse Andersson i gevaldig infight med Ungarns Bence Banhidi. Foto: René Schütze


Skaderne satte flere gange en brat stopper for Anderssons udvikling. For det var hele tiden et skridt tilbage. Det gjorde han trist.

- Jeg var ked og ærgerlig over, at jeg tidligere skulle sidde træninger over og ikke kunne være med fuldt ud, da jeg havde problemerne. Jeg missede en masse timer på banen, og det gik ud over mit spil. Der var fuldstændig frustrerende, for jeg ville gerne, men når jeg ikke kunne, blev jeg irriteret og trist, når det gik så langsomt fremad.

Æde slik på sofaen
Frustrationerne over skaderne slæbte Andersson med sig ud af hallerne. Og nogle gange var det så uoverskueligt for den store skytte, at han flere gange tænkte på at give op. Kyle harpiksklatten ad helvede til.

- Der har da været tidspunkter i alt det her, hvor jeg har tænkt ’fuck det, nu vil jeg hellere gå i Sukkertoppen (slikbutik i Valby, red.) og gå hjem og æde slik på sofaen’. Det kan jeg love dig for. Og det har der da også været tid til. Men det handler jo om at blive ved med at kæmpe.

Det gjorde Andersson så. For han er ikke typen, der sådan uden videre giver op. Det ligger ikke rigtig til ham.

- Jeg er altid af den holdning, at der er en løsning på de fleste problemer. Selvfølgelig handler det om, hvor man kommer fra, hvad man laver, og hvilke problemer man har. Men i forhold til de problemer, jeg er stødt på i mit liv, er der løsninger. Det handler bare om, hvordan man finder dem.

Lasse Andersson. Foto: Rumle Skafte
Lasse Andersson. Foto: Rumle Skafte


Problemer ude i verden
Selvom det senere skulle vise sig, at Andersson snart ville finde sin redningsmand, erkender han, at der trods alt er større problemer end hans egne.

- Det er selvfølgelig svært at sige, at der altid er løsninger på alle problemer. I forhold til de problemer, der er alle mulige steder i verden med for eksempel krig, er mine knæproblemer jo ikke rigtig noget at snakke om. Så jeg kan jo ikke sidde at sige, at der er løsninger på alt. For sådan er det ikke. Men mine små problemer var der en løsning på.

Til trods for de utallige lægers mange, men mangelfulde råd i kampen mod springerknæene, ledte Lasse Andersson videre efter den eller de for ham rette løsninger. Men det krævede en grundig undren.

 - Jeg tænkte, at alle ikke kan rende rundt og have den samme smalle tankegang og tilgang til tingene. Der er altid nogen, der tænker anderledes, og det var dem, jeg skulle lede efter. Jeg troede på, at der skulle noget anderledes til, og det fandt jeg heldigvis, siger Andersson.

Foto: Claus Bonnerup
Foto: Claus Bonnerup
 

Blev reddet af spanier
Kometen henviser til den spanske læge fra Barcelona, Dr. Guti, som danskeren opsøgte i april 2015. Han fik styr på danskerens knæ, da han har mange års erfaringer med den type skader. Og samarbejdet er fortsat, efter Andersson i sommer skiftede til netop storklubben Barcelona.

Danskeren må hver eneste dag igennem grundige og krævende knæøvelser fra Dr. Guti for at holde styr på knæene. Ellers går det galt.

- Jeg har ikke rigtig været i tvivl om, at jeg skal træne og varme knæene grundigt op. Det bruger jeg mange timer på. Også på udstrækning. For jeg ved nu af erfaring, at det virker. Nu har jeg været igennem rigtig, rigtig meget med mine knæ over en lang periode, så det skal bare gøres.

Lasse Andersson har været igennem et sandt skadeshelvede forud for VM i Frankrig. Foto: René Schütze
Lasse Andersson har været igennem et sandt skadeshelvede forud for VM i Frankrig. Foto: René Schütze
 

Andersson vil ikke bytte den hårde og visdomstandudtrækkende styrketræning og opvarmning væk for noget andet. Ikke engang de søde og syrlige fristelser fra slikbutikken.

- Følelsen af at komme hjem fra træning klokken 22.30 er endnu bedre end at ligge og glo derhjemme. Det er det, der skal til, og det er en del af det at være med på det her niveau. Hvis du vil være med i lang tid, så handler det om at være topprofessionel omkring det næsten hele tiden.

Ikke god til andet
Selvom processen har været og fortsat er hård for den unge og uerfarne dansker har lysten til at vinde og være med i toppen drevet ham hele vejen.

- Det er det her, jeg er god til. Der er ikke rigtig andre ting, jeg kan hoppe ud i mit liv, hvis det her går galt. Det er det her, jeg altid har lavet og været god til.

Lasse Andersson i aktion for Danmark mod Brasilien Foto: Anita Graversen
Lasse Andersson i aktion for Danmark mod Brasilien Foto: Anita Graversen


Nu vil han så have succes ved VM. Han vil ikke bare sidde klemt inde mellem de andre bredskuldrede håndboldfranskbrød på bænken. Og han har grund til optimisme.

- Det betyder meget op til sådan en turnering som VM, at jeg har kunnet være med til alle træninger uden at skulle sidde over med problemer. Sådan var det ikke inden OL, hvor jeg var inde og ude hele tiden. Det var noget møg. Men nu føler jeg mig klar.

Danmark spiller, med eller uden Lasse Andersson fra start, første kamp ved VM i Paris den 13. januar mod Argentina.

Danmarks helt store stjernespiller Mikkel Hansen i testkampen mod Egypten. Foto: Ernst van Norde Sport og Spil Den store stjernekrig: De bliver VM’s vindere og tabere

Se også: Ville ikke lade gravid kæreste spille: Heppede på modstander

Se også: Jyske håndboldklubber skifter målmænd til sommer

Sport - 9. jan. 2017 - kl. 16:33 Her er truppen der skal spille VM-guld til Danmark

Håndbold - 10. jan. 2017 - kl. 07:41 Stor ballade inden VM: Tv-seere bliver snydt

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen