Begejstret Boldsen: Her har vi aldrig været bedre

Joachim Boldsen er begejstret for det danske angrebsspil

  • Mikkel Hansen og Mads Mensah er blot en del af et angrebsarsenal så stærkt, at Boldsen - trods en usikker defensiv - er ganske fortrøstningsfuld forud for slutrunden i Polen. (Foto: Lars Poulsen)
Mikkel Hansen og Mads Mensah er blot en del af et angrebsarsenal så stærkt, at Boldsen - trods en usikker defensiv - er ganske fortrøstningsfuld forud for slutrunden i Polen. (Foto: Lars Poulsen)

Da landstræner Gudmundur Gudmunsson i starten af januar meddelte, at landsholdets målsætning til EM i Polen er en semifinaleplads, var min umiddelbare tanke, at det godt nok er defensivt.

Omvendt kan man sige, at en plads mellem de fire bedste nationer til et Europamesterskab under normale omstændigheder er godkendt. Og med Rene Tofts forfærdelige skade in mente, så er det klart, at forventningerne har fået en dæmper.

Håndboldinteresserede personer skal dog lige huske, at en ting er, hvad landstræneren melder ud i offentligheden, men det er ikke ensbetydende med, at landsholdets interne målsætning ikke er noget helt andet.

Jeg har selv haft fornøjelsen af at sidde til de her møder omkring målsætningen, hvor man i fællesskab beslutter, hvad der skal meldes ud i medierne, og jeg kan garantere, at det absolut ikke altid var overensstemmende.

  Joachim Boldsen ved, hvad han taler om. I sine yngre dage var han selv med til at vinde guld med landsholdet. (Foto: Lars Poulsen) Joachim Boldsen ved, hvad han taler om. I sine yngre dage var han selv med til at vinde guld med landsholdet. (Foto: Lars Poulsen)

Men lad os da bare se på vejen mod semifinalen, som i gruppespillet går henover Rusland, Montenegro og Ungarn.

En gruppe, hvor jeg er ret overbevist om, at Danmark nok skal stå med maksimum pointmæssigt udbytte, når turen går videre til mellemrunden i Wroclaw.

Naturligvis er der kompetent modstand fra både Rusland og Ungarn, men selvom den russiske bjørn er begyndt at vågne op til dåd igen, og selvom magyarerne i Talant Dujshebaev har fået en af de mest succesfulde og kontroversielle trænere i verden, så er der bare mere niveau over den danske trup.

Danmark er offensivt udrustet med nogle våben, som vel aldrig er set bedre i dansk landsholdsregi. Mikkel Hansen er det naturlige omdrejningspunkt, og derfor også den danske spiller, som vil tiltrække mest opmærksomhed fra modstandernes defensiv. Det vil så give plads til Rasmus Lauge, som efter sit skifte fra THW Kiel til danskerkolonien i Flensburg Handewitt er i sit livs form.

Når man kan krydre det med Michael Damgaard (hvis han bliver helt klar) og Mads Mensah, så er det en ubehagelig kombo, som de kommende modstanderne med garanti får sit hyr med.

Hvis Mikkel trækker opmærksomheden, og Mensah får lov at boltre sig, kan han blive uhyggelig. (Foto: Lars Poulsen) Hvis Mikkel trækker opmærksomheden, og Mensah får lov at boltre sig, kan han blive uhyggelig. (Foto: Lars Poulsen)  

Og så har jeg ikke engang nævnt vores verdensklassefløje, og Henrik Toft/Jesper Nøddesbo, som i det offensive spil er en stærk duo.

At den defensive del så ikke er på niveau med det offensive, og at Gudmundur Gudmunsson virker som om, at han stadig leder efter sin foretrukne formation i forsvaret, er der, hvor udfordringerne ligger.

Efter de tre forberedelseskampe i Frankrig i sidste weekend, hvor Danmark i gennemsnit lukkede mere end 30 mål ind pr. kamp, er jeg ret sikker på, at der er blevet trænet hårdt igennem på at få skabt en form for defensiv tryghed.

Tryghed er i håndboldsammenhæng en vital faktor, som gør, at man tør gøre det ekstraordinære vel vidende om, at din makker støtter op om dig.

Det oplevede jeg ikke i kampene under Golden League i Frankrig, hvor det alt for ofte endte med, at de danske forsvarsspillere enkeltvis skøjtede rundt efter en modstander.

Men lad os se, om det ikke er blevet rettet til, eller i det mindste bliver det i løbet af gruppespillet?

Heldigvis har vi jo Niklas Landin. Og en realistisk semifinaleplads i sigte.

Joachim Boldsen er til daglig ekspert hos TV3 SPORT (Screenshot) Joachim Boldsen er til daglig ekspert hos TV3 SPORT (Screenshot)  

Se også: Historien taler for dansk EM-triumf i Polen

Boldsen om vanvittig Andersson: Vildeste jeg nogensinde har set Håndbold EM 2016 - 15. jan. 2016 Boldsen tordner mod amatøragtige EHF: Det er jo latterligt

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen