EM-optimisme: Derfor stryger Danmark i semifinalen

Alle tre modstandere vil møde overmagten i skikkelse af Danmark i mellemrunden, mener Ekstra Bladets ekspert

  • Mikkel Hansen og Danmark er klar til mellemrunden efter tre sejre i træk. (Foto: Lars Poulsen)
Mikkel Hansen og Danmark er klar til mellemrunden efter tre sejre i træk. (Foto: Lars Poulsen)

Der venter tre fede kampe for Danmark i mellemrunden ved EM i herrehåndbold den næste uges tid i Polen.

Efter tre dage uden kamp på programmet venter de spanske stjerner søndag aften, mens Sverige og Tyskland tirsdag og onsdag forhåbentlig er mindre forhindringer i Danmarks vej mod semifinalen fredag.

Ekstra Bladets ekspert under slutrunden, Joachim Boldsen, medgiver, at det er nogle meget interessante kampe, der venter. Han påpeger desuden, at Danmarks gruppe sammenlignet med gruppe C, hvor de tre kommende modstandere kommer fra, har været knap så stærk.

Alligevel er han fortrøstningsfuld. Og semifinalen bør vi nå.

- Der bør ikke være nogen tvivl. Selvfølgelig slår vi dem (Tyskland og Sverige, red.). Det bør vi gøre. Det er altid specielle kampe mod Sverige, hvor en del holdkammerater mødes. Der er det der naboforhold. Det gør kampene specielle, siger Boldsen.

- Jeg synes, svenskerne har imponeret. Det er et hold, der mangler flere profiler, og de kunne lige så godt have endt med at tage fire point med i mellemrunden, fortæller Boldsen, der også er imponeret af Tysklands slutrunde indtil videre.

Arpad Sterbik er tidligere blevet kåret som verdens bedste håndboldspiller. Ham skal Danmark have styr på søndag. (Arkivfoto: Lars Poulsen) Arpad Sterbik er tidligere blevet kåret som verdens bedste håndboldspiller. Ham skal Danmark have styr på søndag. (Arkivfoto: Lars Poulsen)

14 slutrunde-debutanter
- Måske det hold, der har overrasket mest. De har 14 slutrunde-debutanter med! Og en god håndfuld af dem havde under ti landskampe. Det arbejde, Dagur Sigurdsson (tysk landstræner, red.) har gjort, er bare rigtig godt, siger Boldsen.

Sejre over Sverige og Tyskland vil give Danmark otte point. Og dermed er semifinalen sikker. Rusland og Spanien er i så fald eneste nationer, der kan nå samme pointtal, og da russerne er dårligere indbyrdes med Danmark, kan de ikke overhale os.

Men selv spanierne, der ellers har overtaget på Danmark de seneste slutrunder (VM-finalen i ’13 og det forsmædelige nederlag på 35-19 er naturligvis fortrængt), slår os ikke, mener Boldsen.

- Jeg har en god fornemmelse, og jeg tror, vi slår Spanien. Jeg har set alle deres kampe, og de har ikke overrasket mig – hverken på den ene eller på den anden måde, siger han med henvisning til sejrene over Tyskland og Sverige samt den uafgjorte kamp mod Slovenien.

Målmændene kan afgøre det
- Til gengæld er Danmark stødt stigende. Mensah gør det godt, forsvaret er blevet bedre. Og Mikkel er blevet bedre. Jeg tror ikke, der er noget, der kan overraske. Hverken hos Spanien eller hos Danmark. Ja, det skulle da lige være Michael Damgaard, siger Boldsen om kometen med det forrygende skud.

- Men ingen tvivl om, at det bliver en tæt kamp. Uanset hvordan vi vender og drejer det. Kodeordene bliver tempo, tempo…og tempo. Aggressivitet i forsvaret og god bevægelse. Og så kan det meget vel gå hen og blive afgjort af målmændene, hvor spanierne i Sterbik har en af verdens bedste. Og vi har Landin, siger Boldsen.

FAKTA: Her er puljerne i mellemrunden

Programmet for mellemrundens gruppe II

Fredagens program: Sverige-Rusland, Tyskland-Ungarn.

Søndagens program: Spanien-Danmark (kl. 20.30), Tyskland-Rusland.

Tirsdagens program: Sverige-Danmark (kl. 20.30), Spanien-Ungarn.

Onsdagens program: Spanien-Rusland, Tyskland-Danmark (kl. 18.15), Sverige Ungarn.

Hvordan går det Danmark i mellemrunden?

Se resultat

Hvordan går det Danmark i mellemrunden?

Din stemme er modtaget

Vis afstemning

Fejl

Der skete desværre en fejl, prøv igen senere.

Læs også

Håndbold
Hent flere
Mest læste i sport
Seneste i sport
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen