Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel

Klopp og de tyske stjerner har EM-feber: Ned med Danmark!

Liverpool-manager og flere andre prominente tyske sportsstjerner ønsker deres landsmænd held og lykke mod Danmark i den vigtige EM-kamp onsdag aften

TV: De tyske stjerne er helt klar på håndboldbraget i aften
1/2
Næste »

Skæbnekampen mod Tyskland nærmer sig med hastige skridt.

Den danske håndboldlandshold kæmper onsdag aften om en plads i semifinalen ved EM-slutrunden i Polen, hvor en sejr eller en uafgjort vil sende Mikkel Hansen og co. i det forjættede land.

Men syd for grænsen kommer de også til at bide negle, for med en sejr over de danskerne vil vores naboer booke en billet til semifinalen.

Kampen har derfor fået stor opmærksomhed hos vores modstandere, og de helt store stjerne er da også linet op for at ønske deres landsmænd held og lykke mod Danmark.

26.1.15. Wroclaw, Polen. EM håndbold. Sverige - Danmark. Håndbold EM 2016 - 27. jan. 2016 Alt på spil i total EM-forvirring: Sådan afgøres håndboldshowet i dag

Den tidligere tyske landsholdsspillere Stefan Kretzschmar har publiceret en video på sin Facebook-side, hvor han har samlet en prominent bunke af tyske profiler, der alle har send en video-hilsen til det tyske landshold.

Blandt profilerne er Liverpools Jürgen Klopp, den tyske fodboldandstræner Joachim Löw og de tre tyske fodboldstjerne, Per Mertesacker, Lukas Podolski og Thomas Müller.

Se hilsen med den mange stjerner videoen øverst i artiklen

Og de er alle enige om, at de ønsker en ting: Tyskerne skal - og kan - besejre Landin og co!

- En hilsen til træneren og spillerne. Jeg så jeres kampe mod Ungarn og Rusland og var meget begejstret over jeres tempo og kvalitet, og jeg heppede med stor stil. I aften mod Danmark håber jeg på det bedste og krydser fingre for et godt resultat. Jeg er sikker på, at I klarer det, udtaler Löw i videoen. 

Se også: I aften er der skæbnekamp: Sådan undgår vi EM-fiasko

- Jeg ønsker jer det bedste mod danskerne i kampen om semifinale-billetten. Jeg glæder mig endnu engang at synge nationalsangen sammen med jer. Fælleskab, retfærdighed og frihed, det beskriver også jer. En stor hilsen fra det altid håndbold-vilde London, siger Arsenal-anføreren Per Mertesacker.

Fra sit kontor lidt længere nordpå, konstaterer Klopp dog, at englændere og håndbold er to for hinanden fremmede størrelser. Derfor savner han at kunne se tysk sports-tv, siger Liverpool-bossen.

- Det bliver rigtigt spændende mod danskerne, en kæmpe kamp, og jeg er superstolt af vores landshold, som igen leverer en stor turnering. Jeg håber og ønsker, at I går til den i aften, siger han og opfordrer sine landsmænd til at lægge pres på deres modstandere.

- Men I skal også have det sjovt på banen, tilføjer han og lover at holde den tyske fane højt i England, hvis holdet når semifinalen.

Se også: Før danskerbrag: Tyskland må undvære deres Mikkel

Polskfødte Lukas Podolski håber, at tyskerne verfer deres modstandere til side, mens Thomas Müller lover at krydse fingrene undervejs.

- Giv nu alt, hvad I har, opfordrer han.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen