Klubben gik konkurs under EM: Jeg fortryder ikke

For Casper U. Mortensen var det drømmen, der brast, da den chokerende melding om konkursen i Hamborg kom fredag. Men han fortryder ikke noget, og andre har det værre end ham

  • Er elevatoren på vej op eller ned? Hans Lindberg (tv.) og Casper U. Mortensen (th.) skal ud og på nye eventyr efter det økonomiske kollaps i Hamborg (Foto: Lars Poulsen)
Er elevatoren på vej op eller ned? Hans Lindberg (tv.) og Casper U. Mortensen (th.) skal ud og på nye eventyr efter det økonomiske kollaps i Hamborg (Foto: Lars Poulsen)
1/2
Næste »

GDANSK (Ekstra Bladet): Det var som om, alting gik op i en højere enhed, da drømmen om håndbold i udlandet sendte Casper U. Mortensen til Hamborg og den tyske storklub HSV i sommer.

Han kom til en fremragende klub i den bedste liga i verden, og han kunne tage TV2-kæresten Stine med, da det fortsat var tæt på Danmark og hendes job.

Men den drøm varede kun seks måneder. Heraf blev tre måneder tilbragt i en uvirkelig tilstand, hvor løfter og meldinger var positive, mens lønnen og sandheden udeblev.

For fredag eftermiddag - blot to dage efter den seneste forsikring om, at det nok skulle gå i HSV - kom chok-meldingen. Konkursbegæringen var indgivet. Hamborg havde ikke længere et håndboldhold i Bundesligaen. Casper U. Mortensen og Hans Lindberg havde ikke længere nogen klub.

- Der gik mange tanker gennem hovedet. Det var jo ens drøm, der faldt til jorden. Pludselig er ens hverdag ikke den samme mere, siger Casper U. Mortensen, der sammen med Hans Lindberg var blandt de mest efterspurgte, da håndboldlandsholdet holdt pressemøde dagen efter sejren over Rusland.

Alle ville høre, hvordan de to klarede det. Kunne de holde fokus? Hvad ville der nu ske?

Ekstra Bladet havde allerede talt historien gennem med Hans Lindberg, som du kan læse her.

Artiklen fortsætter under billedet
Casper U. Mortensen og kæresten Stine Bjerre Jørgensen fra TV2 under VM i Qatar. Ved EM i Polen dækker Stine Jørgensen turneringen fra Krakow (Foto: Lars Poulsen) Casper U. Mortensen og kæresten Stine Bjerre Jørgensen fra TV2 under VM i Qatar. Ved EM i Polen dækker Stine Jørgensen turneringen fra Krakow (Foto: Lars Poulsen)  

Det rammer hårdt
Derfor satte vi os ned med Casper U. Mortensen for at høre, hvad det ville betyde for ham.

- Den rammer hårdt. Det er meget, der står på spil. Nu har jeg trods alt kun min kæreste med, men Hans (Lindberg) har barn og hus. Det er tyve spillere, der har familie og en hverdag, det handler om, sagde han.

Lørdag skulle han mod Rusland vise, at han - ligesom på klubplan - kunne finde fokus, selvom tiden var hård. Udefra set virkede det ikke, som om han havde lagt konkursen bag sig. Blot 12 minutters spilletid blev til i anden halvleg, inden Gudmundur Gudmundsson pillede ham ud igen.

Hovedpersonen selv afviser dog, at var manglende fokus.

- Der sker nogle misforståelser i forsvaret. Det havde intet med Hamborg at gøre. Det har vi evalueret på og lagt bag os. Mit fokus var 100 procent til at spille landskamp i går. Nogle gange sker der misforståelser, når man ikke har mere tid sammen, som det nu engang er på landsholdet, siger den 26-årige københavner, der dog igen og igen understreger betydningen af at være med landsholdet, og at fokus er på at levere på banen.

Se også: Derfor røg Mikkel Hansen på bænken

Artiklen fortsætter under billederne
At være sammen med landsholdet hjælper Casper U. Mortensen. Her i aktion mod Jesper Nøddeso under fodboldopvarmningen (Foto: Lars Poulsen) At være sammen med landsholdet hjælper Casper U. Mortensen. Her i aktion mod Jesper Nøddeso under fodboldopvarmningen (Foto: Lars Poulsen)
Stine Bjerre Jørgensen på arbejde for TV2 (Foto: Lars Poulsen) Stine Bjerre Jørgensen på arbejde for TV2 (Foto: Lars Poulsen)  

Ingen løn - fremragende spil
HSV-spillerne har ikke fået løn i tre måneder. Paradoksalt nok har spillet i klubben ikke været bedre i lang tid. Man var ubesejret siden midten af november. Man spillede for fulde huse hjemme i den nordtyske by. Og spillerne nød det.

Nu er det slut. Men det er ikke første gang, at HSV flirter med konkursen. Tilbage i 2014 var Hans Lindberg allerede sendt på klubjagt. Men pengemanden Andreas Rudolph trådte til, og så troede Lindberg, at resten af livet skulle tilbringes i det nordtyske.

Det var ikke nødvendigvis Casper U. Mortensens plan, men det hele føltes rigtigt.

- Har I været for naive i troen på, at det her projekt kunne reddes?

- Nej. Jeg ville gøre det hele en gang til. Jeg fortryder ikke, at jeg tog herned. Det er et halvt år, jeg aldrig vil glemme.

- Er Bundesligaen fortsat håbet?

- I hvert fald udlandet. Bundesligaen, Frankrig, andre ligaer. Det er en fed liga, siger Mortensen, der har fået dækket lidt af sin løn ind via Lønmodtagernes Garantifond og nu skal vende fremtiden med sin agent, der er sat på overarbejde.

Og så skal kæresten selvfølgelig også med på råd.

- Alt var perfekt med Stine også. Det kommer selvfølgelig til at spille ind. Det skal også passe ind i hendes planer og hendes arbejde. Alle de der ting tager vi lidt løbende, og så tager vi en beslutning, når vi engang kommer hjem. Nu lader vi hænder og fødder tale, sagde han søndag.

Det får han mulighed for mandag, når Danmark spiller mod Montenegro i anden kamp ved EM.

Læs meget mere om sagen herunder:
Se også: Toft om klubkollaps: Jeg føler med vennerne i Hamburg

Se også: Rørt Lindberg løjet for: Ens hverdag styrter i grus

NORGE: HÅNDBOLD Herrer Golden League Håndbold EM 2016 - 16. jan. 2016 Danske EM-profiler i chok inden åbningsbrag: En stor løgn!

At være i landsholdslejren giver de to konkurs-ramte spillere noget andet at tænke på. Derfor er der også plads til smil og jokes, selvom ens hverdag bliver fuldstændig ændret, når EM i Polen er forbi (Foto: Lars Poulsen) At være i landsholdslejren giver de to konkurs-ramte spillere noget andet at tænke på. Derfor er der også plads til smil og jokes, selvom ens hverdag bliver fuldstændig ændret, når EM i Polen er forbi (Foto: Lars Poulsen)

Hans Lindberg viste lørdag, at han var klar trods konkursen. Casper U. Mortensen spillede en skidt kamp og fik kun lidt over ti minutter (Foto: Lars Poulsen) Hans Lindberg viste lørdag, at han var klar trods konkursen. Casper U. Mortensen spillede en skidt kamp og fik kun lidt over ti minutter (Foto: Lars Poulsen)

Fakta: Sådan spiller Danmark

Lørdag den 16.1 kl. 20.15 mod Rusland (31-25)

Mandag den 18.1 kl. 20.15 mod Montenegro (30-28)

Onsdag den 20.1 kl. 20.00 mod Ungarn

Ekstra Bladet livedækker alle kampe med seneste nyt, brugerspørgsmål og kommentarer

TV2 har rettighederne til slutrunden i Danmark og sender alle Danmarks kampe på hovedkanalen, mens alle EM-kampe bliver vist enten på TV2 eller TV2 Sport

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen