Landin: EHF går over stregen i homo-gate

Homo-gate: Den danske anfører kan ikke se, der burde være et problem i at spille med bind i alle regnbuens farver – men det er heller ikke en sag, der optager ham voldsomt

  • Niklas Landin er ikke for et forbud af regnbuefarvede anførerbind. (Foto: Lars Poulsen)
Niklas Landin er ikke for et forbud af regnbuefarvede anførerbind. (Foto: Lars Poulsen)

GDANSK (Ekstra Bladet): Tobias Karlsson ønskede at vise sin sympati for marginaliserede – og nogle steder decideret truede – grupper som eksempelvis homoseksuelle, der i værtslandet Polen bestemt ikke ligger højt på de ny-puritanske hitlister.

Og med en ny lov og orden-regering ved magten kan det kun gå én vej: Mod det langt værre!

EHF’s i øvrigt heller ikke særligt farverige bosser fik pludselig travlt med at udforme en håndboldens dress-code, hvor fler-farvede bind, bånd og alt muligt andet pludselig er strengt forbudt, og spillerne gør klogt i lige at tjekke, at de har samme farver strømper på hver fod…

Kvindehåndbold: Landsholdet træner Håndbold EM 2016 - 15. jan. 2016 Håndbold-boss undrer sig: Er det vores største problem?

Niklas Landin forstår det ikke:

- Jeg synes egentlig, det er et fint initiativ, Tobias Karlsson har taget. Det er et ganske fint budskab, men ikke noget, vi har haft oppe som et stort tema på vores hold, da vi ikke har spillet med anførerbind de sidste ti år.

- Men I kunne jo støtte budskabet på anden vis – eksempelvis med ord. Synes du, EHF agerer rimeligt?

- Jeg skal sige, at jeg ikke 100 pct. ved, hvad EHF har meldt ud om grunden. Jeg ved, de forbyder regnbue-bind, og at anførerbindet helst skal være i samme farve som trøjen.

- Men det er jo udelukkende fordi, det ikke må være regnbuefarvet!

- Ja, præcis! Jeg har også set spillere bruge forskelligt farvede svedbånd, fordi det bringer dem lykke, og det har jo ikke været forbudt før. Nu bliver EHF jo nødt til at gå grundigt til værks med alt fra sokker, over svedbånd til lyske-shorts. Jeg synes jo, de på det punkt er gået lidt over stregen med alle de der ting, der skal være helt til punkt og prikke, fordi det skal se godt ud.

Se også: Velkommen til EM i det bøsseforskrækkede Polen

- Hvad synes du om, at spillere markerer sig med synspunkter af denne slags – eller hvor går grænsen?

- Jeg synes jo, det er fint, man kan komme med nogle budskaber, som ikke går ud over sportens værdi. Hvis de spillere kan holde fokus på sporten og samtidig komme med et budskab, kan jeg ikke se noget problem. Specielt hvis det ikke er større – hvilket jeg ikke synes det her er – synes jeg, det er fint nok.

- Fordi det ikke stikker voldsomt af fra det, flest mennesker i forvejen er enige om?

- Ja, ud over EHF!

- Klart. Men hvis du nu kom med et manifest om, at du støttede mafiaen i Italien – eller Dansk Folkeparti?

- Det ville jo også være langt over det, som Tobias Karlsson og de andre kommer med.

- Men hvor går grænsen så?

- Ja-ja. Det er jo også det.

Boldsen om vanvittig Andersson: Vildeste jeg nogensinde har set Håndbold EM 2016 - 15. jan. 2016 Boldsen tordner mod amatøragtige EHF: Det er jo latterligt

- Har I snakket om det her, da det poppede op?

- Ja, vi har snakket om det internt på holdet, men vi har ikke så mange kommentarer til det. Nu har EHF forbudt det, og så må vi se, om Tobias Karlsson og de andre accepterer det. Vi spiller jo som sagt ikke med anførerbind, så derfor er vi ikke gået yderligere ind i den sag.

- Du kunne jo tage et regnbuefarvet pandebånd på?

- Dét kommer jeg ikke til! Jeg kommer ikke til at spille med pandebånd uanset farve. Har du set mit hår?

- Ja, det sidder pisse-perfekt!

- Netop. Derfor skal jeg ikke have pandebånd på!

Se også: EM-bosser slår hårdt ned på homo-symbol

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen