Lauge undrer sig: Det er unfair for Danmark

Danmark går efter hurtigt EM-avancement, så det stramme kampprogram koster mindst muligt, siger Rasmus Lauge

  • Rasmus Lauge i aktion mod russerne tidligere i turneringen. (Foto: Lars Poulsen)
Rasmus Lauge i aktion mod russerne tidligere i turneringen. (Foto: Lars Poulsen)

Tre hele hviledage har Danmark og Spanien, inden de søndag aften klokken 20.30 tørner sammen i den første mellemrundekamp ved EM i håndbold.

Sådan er turneringsformatet bygget op for de to gruppevindere, der så til gengæld slutter mellemrunden af ved både at spille tirsdag og onsdag.

Danmark har endda blot 20 timers pause fra slutningen af kampen mod Sverige til starten på kampen mod Tyskland.

- Man skulle jo gå ud fra, der var en fordel ved at være gruppevinder, siger den danske playmaker Rasmus Lauge og tilføjer:

- Det er en bagdel for os eller dem, der kommer til at spille to dage i træk lige inden en semifinale. Det giver ikke så meget mening, og det er unfair, siger han.

Se også: Tyskland knuser Ungarn i ensidig EM-forestilling

Danmarks kampplan motiverer derfor yderligere til at få avancementet til semifinalen på plads hurtigst muligt.

Holdet risikerer nemlig, at den sidste kamp mod Tyskland bliver en direkte kamp om avancement, og til den kamp vil tyskerne i modsætning til danskerne komme friske efter to hviledage i træk.

Helt frisk igen
- Vi vil gøre alt for at sikre vores avancement så tidligt som muligt, så vi i den sidste kamp kan pleje eventuelle sår. Så vi kommer med alt, hvad vi har mod Spanien.

- Det vil være et dårligt scenarie for os, hvis den sidste kamp mod Tyskland er altafgørende, når vi nu kommer over med fire point, så vi vil gøre alt for at få så mange point som muligt i de første to mellemrundekampe, siger Rasmus Lauge.

52145765 - 22-01-2016 - 22.1.15. Wroclaw, Polen. EM håndbold. Træning og pressemøde. - POULSEN .jpg Håndbold EM 2016 - 22. jan. 2016 Barcelona-dansker klar med opskriften: Sådan slår vi Spanien

Han melder sig selv helt frisk efter et par dage med feber, så for ham falder de tre igangværende hviledage fint. Men for holdet som helhed falder de tre hviledage ikke perfekt.

- Det er lidt mærkeligt med tre hviledage i træk. Det har ingen på holdet prøvet før ved en slutrunde.

- Det er fint nok for mig, så jeg kan komme helt ovenpå. Også for dem med småskavanker. Jeg tror bare ikke, vi er kommet så langt ind i turneringen, at der er så mange småskavanker endnu, lyder det fra Flensburg-Handewitt-spilleren.

Læs også

Håndbold
Hent flere
Mest læste i sport
Seneste i sport
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen