Noget lort! Svensk jubel over et vundet point

Der var jubelscener, som havde Sverige vundet kampen, da det lykkedes dem at hive uafgjort 28-28 hjem mod Danmark

  • Henrik Toft Hansen var svært utilfreds efter det uafgjorte resultat mod Sverige (Foto: Lars Poulsen)
Henrik Toft Hansen var svært utilfreds efter det uafgjorte resultat mod Sverige (Foto: Lars Poulsen)

WROCLAW (Ekstra Bladet) Svenskerne havde været dybt i værktøjskassen og prøvede alverdens typer forsvar for at forstyrre Danmarks angrebsspil. Og selvom det ikke så ud til at lykkedes i første halvleg, hvor Danmark på et tidspunkt førte med fem, så holdt svenskerne fast og fik belønning til sidst.

- Vi går ud og kæmper alt, hvad vi har. Det er skandinavisk derby, og så er det bare at give den ALT, sagde landstræner Ola Lindgren til Ekstra Bladet efter kampen.

- Vi har vundet et point! Det er klart, når man er bagefter hele kampen, at det er den følelse, man står med nu, sagde Persson, der deler trænerjobbet med Staffan Olsson.

Se også: Møllgaard: Vi burde have slået Sverige

En anden ting svenskerne forsøgte var hele tiden at tage den dansker, der var brandvarm, ud af spillet løbende.

- Det var planen at ødelægge Danmarks forberedte ting, lød det fra Lindgren.

Modsat var følelsen hos Henrik Toft.

- Det var noget lort, sagde han efter kampen.

- Vi følte egentlig, vi havde teten, men så scorer de med et par sekunder igen, og det var ikke en del af planen. Nu må vi kigge fremad, sagde forsvarskæmpen, der afviste, at det spillede ind, at man havde en kamp mod Tyskland blot 20 timer efter sluthorn.

Henrik Toft2.jpg Håndbold EM 2016 - 26. jan. 2016 EM-brøler: Danmark kokser mod Sverige

Heller ikke det svenske offensive forsvar, var der store rosende vendinger overfor. Danmark fløj da også lige igennem i første halvleg, som man førte med 15-10, inden en to-minutters udvisning gav tre svenske mål og pauseresultat på 15-13.

- Vi får lukket fint op for deres forsvar og laver rigeligt med mål, og så går de jo tilbage og dækker 6-0. Så det var fint nok.

- Det er lidt irriterende ikke at slå Sverige, er det ikke?

- Jo! Det er det da. I og med vi følte, vi havde teten til sidst og så får de lavet et mål. Vi stod med de bedste kort på hånden de sidste to minutter. Men de spillede en fin kamp, og vi var ikke på det niveau, vi håbede på. Derfor blev den uafgjort.

- Jeg er ikke nervøs for tyskerne. Nu må vi se, hvad de kan, men det er jeg ikke bekymret for.

Ubehandlet webpix Håndbold EM 2016 - 26. jan. 2016 Tør øjnene: Her er Danmarks vej i semifinalen

Danmark møder Tyskland kl. 18.15. Med uafgjort eller sejr er Danmark klar til semifinalen. Nederlag kan også give semifinale, men det kræver spansk choknederlag til Rusland.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen