Suveræne Frankrig gennembanker Hviderusland

Frankrig afgjorde EM-kampen mod Hviderusland i første halvleg og fik dermed en god start på mellemrunden

  • Nikola Karabatic var tilbage på verdensklasse-nivaeu, da Frankrig knuste Hviderusland. (Foto: Zuma Press)
Nikola Karabatic var tilbage på verdensklasse-nivaeu, da Frankrig knuste Hviderusland. (Foto: Zuma Press)

Det var noget af en overraskelse, da Frankrig tirsdag tabte 25-31 til Polens værter i den tredje og sidste kamp i gruppe A ved EM-slutrunden i håndbold.

Det nederlag fik tilsyneladende skabt fornyet motivation hos Frankrigs regerende OL-, EM- og VM-guldvindere, og det gik torsdag ud over Hviderusland i den første kamp i mellemrunden.

Hviderusserne blev gennempryglet i Krakow og tabte 23-34.

Efter en magtdemonstration i første halvleg kunne Frankrig gå til pause med en føring på 20-5.

Se også: EM-værter holdt legestue: Polen ydmyger Frankrig

Halvlegens altoverskyggende profil var franskmændenes stjernespiller Nikola Karabatic, der lavede ni mål på ni forsøg.

I anden halvleg slappede franskmændene af og lod reservespillere komme på banen, så Hviderusland kunne vinde halvlegen med fire mål.

Hviderusserne havde noget overraskende kvalificeret sig til mellemrunden i kraft af en sejr over Island, der blev sendt ud af EM via sidstepladsen i gruppe B.

Med sejren kommer Frankrig, der havde to point med til mellemrunden, op på fire point i mellemrundens gruppe 1.

Det samme har Polen og Norge, der endnu ikke har været i aktion i mellemrunden.

Mikkel Hansen3.jpg Håndbold EM 2016 - 19. jan. 2016 Dansk EM-gåde: Her er forklaringen på Mikkel Hansens skæve start

I samme gruppe mødes Kroatien og Makedonien senere torsdag aften.

Kroaterne har to point med fra det indledende gruppespil, mens makedonerne er uden point ligesom Hviderusland.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen