Håndbold

Griber ud efter EM-succes: Men kan ikke holde en tallerken

Michael Damgaard kan næsten skyde en stolpe midt over – men han kan efter et voldsomt og uhyggeligt styrt ikke bære en tallerken i venstre hånd!

  • Michael Damgaard scorede fire mål på fem forsøg mod Qatar. Højrehånden lyner - men den venstre kan dårligt holde en tom tallerken. (Foto: Lars Poulsen)
Michael Damgaard scorede fire mål på fem forsøg mod Qatar. Højrehånden lyner - men den venstre kan dårligt holde en tom tallerken. (Foto: Lars Poulsen)

PARIS (Ekstra Bladet): Han kan rydde et skydetelt hurtigere end de fleste westernhelte – men han kan ikke bære en tallerken i venstre hånd!

Det er ikke engang ni måneder siden, Michael Damgaard fejrede sin 25-års fødselsdag på et sønderjysk hospital. Men en venstrelab dinglende i en fuldstændig naturstridig vinkel inde under armen.

Hvilket held, lolliken skyder med højre!

- Jeg kan stadig ikke bære en tallerken og ikke tage en armbøjning. Der er nogle vanskeligheder, men det er som sådan ikke til gene under kamp, heldigvis. Hvis det havde været højre håndled, havde jeg nok været færdig som håndboldspiller, siger Michael Damgaard.

Torsdag hamrede han fire scoringer ind mod Qatar på en halvleg. I dag er han klar til at fortsætte skyderiet mod Norge.

Men når han kommer til buffeten, går han kold…

- Jeg kan godt lige tage en tom tallerken i to fingre, men nu er jeg jo glad for mad, og jeg kan simpelt hen ikke holde den, når jeg begynder at hælde mad på. Jeg må dreje hånden ret meget eller simpelt hen tage den i højre og øse med venstre. Det kommer dog stille og roligt – alt er et spørgsmål om træning, siger han og griner.

Se også: Et mirakel Michael kan spille

Dagens træning i Gymnasie Maurice Pigot er netop slut og humøret højt. Det var det ikke 18. marts i Sønderborg.

- Jeg havde lige fået en fødselsdagssang af tilskuerne nede i Skansen i Sønderborg. Det er ikke en gang løgn. Der blev råbt i højttalerne, at jeg havde fødselsdag, og så sang tilskuerne for mig, selv om jeg var en af ’fjenderne’.

- Så går kampen i gang, og efter otte-ti minutter lander jeg hårdt i en atypisk vinkel, hvor jeg får vredet kroppen rundt, så jeg lander med al vægt på håndleddet. Min hånd hopper ud af led og sætter sig hen over min underarm.

- Den bliver så trukket på plads på hospitalet, hvor jeg får at vide, at der intet er brækket, hvilket jeg jo er temmelig glad for. Det går så over næste dag, da jeg på Holstebro Sygehus får alt andet end positive meldinger.

- Derfor er jeg også lykkelig for, at jeg er vendt så hurtigt tilbage. Dengang troede jeg faktisk ikke på noget som helst og anede ikke, hvad jeg skulle forholde mig til. Derfor er det ekstra dejligt, at jeg kan – forhåbentlig – kan komme med til en ny slutrunde, siger Michael Damgaard.

Se også: Tog over for Mikkel: Ung dansker bombede Norge

Molesteringen af håndleddet var grundig!

- Jeg havde jo seks overrevne ledbånd og en ledkapsel, der var fuldstændig flået i stykker. Alt skulle sættes sammen med kramper og tre store søm på kryds og tværs, der holdt hele hånden i 12 uger under helingsprocessen. Derfra er det gået stille og roligt fremad.

- Det var et hårdt slag, fordi jeg var inde i en rigtig god periode, hvor det virkelig kørte for mig – og jeg tror også, jeg var liga-topscorer på det tidspunkt. Vi var ubesejrede gennem et par måneder, gjorde det godt i EHF Cup og havde et DM foran, der så ud til at ligge rigtigt godt til os. Sådan skulle det ikke være, og det var jeg meget ked af, siger den tidligere Tvis Holstebro-spiller.

Nu er han i dén grad tilbage med sit slangehug af et skud.

Se også: Tyskere jubler: Vi snupper Damgaard-brødrene

- Det er jo dejligt. Og skønt, at jeg mærker, jeg har trænerens tillid, så jeg ved, der er plads til at lave en enkelt fejl eller to og stadig kan lave mit spil. Jeg kan godt være meget iøjnefaldende – det er ikke noget, jeg søger, men sådan er mit spil bygget op, og sådan er jeg som person. Derfor handler det om for mig, at der er plads til at lave en enkelt fejl – men stadig få lov til at spille en masse minutter som mod Qatar.

Er det først nu, du bliver vist den tillid?

- Det handler jo altid om, hvordan man kommer ind på holdet, og så føler man sig jo mere og mere som en del af truppen afhængigt af, hvor længe man har været der. Sådan er det jo. På klubplan kommer man jo heller ikke fra dag ét og gør, som man normalt ville gøre. Det handler om tillid fra træneren – men lige så meget om at få den fra medspillerne, så de også sætter dig i situationer, hvor du er god.

Men der er vel alligevel en markant forskel fra nu før EM, hvis du tænker tilbage på VM sidste år?

- Jojo, bestemt, og det er super fedt at mærke den. Nu handler det om at bygge på, om at lytte så meget som muligt, tage ved lære og om at lade være med at forholde mig negativt. Jeg skal tro på, at mine ting dur - og at nogle af dem ikke altid er de rigtige.

Forskellen er vel også, at denne gang har du længe vidst, du skal med til EM?

- Jamen, nu er jeg ikke den person, der går ud fra, jeg skal med. Det tør jeg ikke.

Se også: Damgaard-brødre fortsætter i udlandet

Men det ved du jo godt, du skal!

- Jeg har da en følelse inde i kroppen af, om det går godt eller skidt. Men jeg tør aldrig nogen sinde kalde mig 100 procent sikker. Det er også det, jeg siger til min kæreste, altså, at jeg håber da, jeg skal med til OL, men chancen for det er jo endnu mindre end for at komme med til EM. Jeg har aldrig købt en billet på forhånd. Men jeg har da et håb og en drøm om det og prøver at overbevise mig selv ved sådan en slags placebo-effekt, at jeg er et sikkert kort – men jeg skal hele tiden yde 100 procent.

Men du står da ikke her og fortæller mig, at du er usikker på EM?

- Naaarj… Altså, nu kan jeg jo også tælle hvor mange direkte venstre backs, vi har, ikke også – så nej.

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen