Håndbolddirektør foreslår graviditets-forsikring

Håndbolddirektør vil have en forsikringsfond, så klubberne kan få erstatning, hvis en spiller bliver gravid

Hollands Estavana Polman, der til dagligt slår folderne i Team Esbjerg, er en af de profiler, der ikke spiller pt. grundet graviditet. Foto: Lars Poulsen
Hollands Estavana Polman, der til dagligt slår folderne i Team Esbjerg, er en af de profiler, der ikke spiller pt. grundet graviditet. Foto: Lars Poulsen

Klubberne i den danske damehåndboldliga, Primo Tours Ligaen, skal fremover indbetale penge til en forsikringsfond, så klubberne kan få erstatning for gravide spillere.

Sådan lyder forslaget fra København Håndbolds direktør, Kim Mikkelsen, efter de senere dages debat om elitespillere, der må sætte karrieren på pause på grund af graviditet.

- Hvis du har en spiller, der er blevet gravid, så skal du kunne søge om nogle penge i en fond, som alle klubber har indbetalt til, siger Kim Mikkelsen til DR.

På den måde vil klubberne få kompensation for tabet af spillere, der indgik i planerne for sæsonen.

Dermed får klubberne bedre mulighed for at finansiere en ny spiller, der kan træde ind på den ledige plads i truppen.

København-direktøren opfordrer desuden til, at man ekstraordinært åbner transfervinduet, når spillere bliver gravide efter transferdeadline.

Odense Håndbold er en af de klubber, der er hårdt ramt med tre gravide spillere.

Viborg må undvære den mangeårige profil Rikke Skov, mens Team Esbjerg lider under tabet af Estavana Polman, en af ligaens bedste spillere.

Se også: Håndbold-kvinder: Intet forbud mod graviditet

Se også: Rasende håndboldmor: Det gør mig enormt ked af det

Se også: Pytlick afviser: Mine spillere må gerne blive gravide

Se også: Pytlick chokerer: Spillere må ikke blive gravide

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen