Håndboldprofil udstiller liderlige mænd: Derfor viser jeg deres 'dick pics' på Facebook

Den kommende profil i Ringkøbing Håndbold, Linnéa Claeson, tager uden for håndboldbanen kampen op mod sexchikane

Ringkøbing Håndbold får med svenske Linnéa Claeson en profil både på og udenfor banen. Foto: Ringkøbing Håndbold
Ringkøbing Håndbold får med svenske Linnéa Claeson en profil både på og udenfor banen. Foto: Ringkøbing Håndbold

Ringkøbings håndboldkvinder har forstærket sig til den kommende sæson med svenske Linnéa Claeson.

Men det er ikke kun på højre backen, den 25-årige håndboldspiller vil gøre opmærksom på sig selv.

Foruden at spille håndbold kæmper Linnéa Claeson nemlig også for kvinders rettigheder og mod sexchikane.

På Instagram har hun oprettet kontoen 'assholesonline', som lige nu har 194.000 følgere. Her hænger hun blandt andet sexistiske og diskriminerende mænd ud, der har opført sig ubehageligt og krænkende over for hende eller andre kvinder.

- Jeg forsøger at få deres opførsel frem i lyset. For det er ikke i orden at skrive nedladende og sexistiske ting til hverken mig eller andre. Derfor lægger jeg deres seksuelle krænkelser online. Ord for ord. Kun på den måde kan omverden se, hvordan krænkelserne foregår, siger Linnéa Claeson til Ekstra Bladet.

Artiklen fortsætter under billedet.

See how I leave with every piece of you. Don't underestimate the things that I will do. #assholesonline #linneaclaeson

Et opslag delt af Tired of assholes online? (@assholesonline) den

Den kommende Ringkøbing-profil er udmærket klar over, hendes ageren på de sociale medier er grænseoverskridende, men det er vand imod det, som kvinder udsættes for hver dag over hele verden:

- Selvfølgelig er det kontroversielt at hænge andre ud på de sociale medier, men mændene gør jo nøjagtigt det samme - de håber bare, deres ydmygelser kan foregå i hemmelighed. Det er både unge og gamle fra alle mulige forskellige samfundslag, der tager sig ret til at behandle kvinder så nederdrægtigt, siger Linnéa Claeson, som fortæller, det er meget forskelligt, hvordan hun takler hver enkelt hændelse:

- Nogle gange fortæller jeg forældrene det, hvis deres teenage-drenge har skrevet nedladende ting. Andre gange poster jeg voksne mænds 'dick pics' på deres Facebook-væg, så alle deres venner kan se, hvad det er for noget, de sender til fremmede kvinder.

Håndboldspilleren Linnéa Claeson vil gerne sætte fokus på problemet med ubehagelige beskeder fra mænd. Foto: Privat
Håndboldspilleren Linnéa Claeson vil gerne sætte fokus på problemet med ubehagelige beskeder fra mænd. Foto: Privat

Linnéa Claeson har selv oplevet seksuelle krænkelser mange gange, men det er langt fra kun sine egne 'oplevelser' hun poster online. Alle kan sende deres hændelsesforløb til håndboldspilleren, der så agerer talerør med sin velfulgte Instagram-profil.

Men det er ikke bare for at hænge liderlige mænd ud, at Linnéa Claeson har valgt at håndtere problemstillingen på denne måde.

- Kvinder finder sig i så meget 'bullshit'. Jeg deler det med omverdenen for at sætte fokus på, det foregår. Derefter er det vigtigt, samfundet diskuterer, hvad vi kan gøre ved det. Jeg studerer jura og ved, hvordan jeg skal forsvare mig selv, men det er måske ikke alle ofre, der gør det. Derfor skal hændelserne frem i lyset, så der kan komme fokus på problemet.

Artiklen fortsætter under billedet.

Et lille udsnit fra 'assholesonline'
Et lille udsnit fra 'assholesonline'

Selv om Linnéa Claeson har fået mere omtale for sin optræden uden for håndboldhallen en på halgulvet, så lover den nyindkøbte stjerne Ringkøbing Håndbolds fans, at hun vil profilere sig på sin sport, når karrieren begynder i Danmark.

- Jeg får 100 procent fokus på håndbolden, og jeg er stolt over at få chancen i Ringkøbing i den danske liga. Men i fritiden vil jeg fortsætte mit arbejde for kvinders rettigheder og mod sexchikane. Det er vigtigt for mig at have noget kant og personlighed, og det er heller ikke dårligt for klubben, siger Linnéa Claeson.

Inden Linnéa Claeson tiltræder i Vestjylland skal hun færdiggøre sæsonen i Sverige, hvor hun sæsonen igennem har været en profil i Skuru, der er fremme i semifinalen om det svenske mesterskab.

Der er ikke meget plads i haven, men der kan lige akkurat leges lidt med den fodbold, der nær var blevet landstrænerens skæbne. Manglende bil og buskort forhindrede, at han var fortsat på kontrakt i OB. Foto: Lars Poulsen Ekstra Bladet+ Nikolaj Jacobsens mor faldt død om i håndboldhallen: Det ændrede alt

Se også: Ældre mand ville chatte med Linnea: Hun hyldes for sit svar

Se også: Først fik hun en liter pis i håret – nu siger de der lugter

Se også: Dyrebar OL-last: 150.000 kroner for en heste-billet!

Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen