HC Midtjylland ansætter nordmand som cheftræner

HC Midtjylland meddeler onsdag, at håndboldklubben har ansat norske Jonas Wille som cheftræner

Jonas Wille er ny cheftræner i HC Midtjylland. Foto: Imago Sport/All Over Press
Jonas Wille er ny cheftræner i HC Midtjylland. Foto: Imago Sport/All Over Press

Den 40-årige nordmand Jonas Wille bliver cheftræner for HC Midtjyllands håndboldherrer fra 1. juli 2017 og er ansat på en toårig kontrakt.

Jonas Wille har siden 2009 været cheftræner i norske Halden Topphåndball, som de seneste tre sæsoner har spillet i den norske liga.

Derudover har Jonas Wille samtidig været U19- og U21-landsholdstræner i Norge.

Morten Secher, der har været cheftræner i HC Midtjylland i denne sæson, skal fremover koncentrere sig mere om at varetage sin rolle som sportschef i klubben.

Men Morten Secher vil indgå i et trænerteam med Jonas Wille, oplyser HC Midtjylland.

- Vi har ledt efter den rigtige profil til vores projekt, og vi er overbevist om, at Jonas er den rigtige.

- Jonas har været vores førsteprioritet, og vi er selvsagt meget glade for aftalen, siger HC Midtjylland-direktør Jacob Flintholm til klubbens hjemmeside.

- Jonas' faglighed og professionalisme både som leder og håndboldtræner kombineret med hans behagelige personlighed gør ham til den helt rigtige for HC Midtjylland, siger han.

Jonas Wille fortæller, at han glæder sig til at starte i HC Midtjylland.

- Klubben har et professionelt setup og et rigtig godt hold. Jeg ser frem til at flytte til Herning og være en del af et spændende lokalmiljø.

- Ikke mindst, så glæder jeg mig også til at møde holdet, og sammen med Morten Secher og drengene arbejde hårdt frem mod sæsonstart, siger Jonas Wille.

Se også: Håndboldprofil udstiller liderlige mænd: Derfor viser jeg deres 'dick pics' på Facebook

Se også: Danmark er klar til EM: Men her fungerede intet!

De to bedst tjente håndboldspillere på kvindelandsholdet er Sandra Toft og Lotte Griegel. Foto: Lars Poulsen Ekstra Bladet+ Så meget tjener håndboldpigerne

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen