KIF Kolding henter 43-årig tidligere landsholdsmålmand

43-årige Søren Haagen er i den kommende sæson klar til at vogte buret for KIF Kolding København

KIF Kolding København henter den 43-årige målmandsveteran Søren Haagen til klubben på en etårig kontrakt. Foto: Anita Graversen
KIF Kolding København henter den 43-årige målmandsveteran Søren Haagen til klubben på en etårig kontrakt. Foto: Anita Graversen

Håndboldklubben KIF Kolding København henter den 43-årige målmandsveteran Søren Haagen til klubben på en etårig kontrakt. Det skriver klubben på sin hjemmeside.

- Søren er en utrolig dygtig og alsidig målmand. Han har en masse rutine fra ind- og udland og har været i gamet mange år, siger træner Lasse Boesen.

Se også: Håndbold-chok: 55-årig OL-vinder i vanvittigt comeback

- Han er en ideel spiller at få ind i truppen og skal med sin erfaring være med til at danne et professionelt miljø og hjælpe de yngre spillere på holdet.

- Han vil indgå i et godt team sammen med Marcus Cleverly og vores unge målmand Anders Lynge, og vi er sikre på, at vi får en rigtig stabil målmandstrio i den kommende sæson, siger Boesen.

Se også: Pis-dom: Hun fik en liter urin i håret - nu er synderen straffet

I den seneste sæson vogtede Haagen målet for semifinalisterne fra Ribe-Esbjerg.

Han har tidligere spillet for klubber som GOG, Flensburg-Handewitt og Kiel, og han er desuden noteret for 79 landskampe.

Søren Haagen måtte indstille sin karriere i 2004, men det fortrød han, og Haagen er nu klar til endnu en sæson i den bedste danske håndboldliga.

Se også: Verdensmestre smider tøjet: Vi har store numser

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen