Midtjyske håndboldherrer fortsætter perfekt sæsonstart

HC Midtjylland topper 888 Ligaen efter sæsonens tredje sejr, da Skanderborg Håndbold blev besejret

Espen Lie Hansen fra HC Midtjylland bombede løs, da Skanderborg Håndbold blev besejret. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup
Espen Lie Hansen fra HC Midtjylland bombede løs, da Skanderborg Håndbold blev besejret. Foto: Kenneth Lysbjerg Koustrup

Sæsonens første tre kampe har givet fuldt udbytte hos HC Midtjylland, og derfor topper de midtjyske håndboldherrer 888 Ligaen.

Torsdag aften var Skanderborg Håndbold på besøg, men trods en hæderlig indsats lykkedes det ikke at tage point fra HC Midtjylland, der vandt opgøret 26-21.

Dermed topper klubben rækken med seks point.

HC Midtjylland har i sæsonens indledning hentet sejre over Ribe-Esbjerg og senest Mors-Thy, og der ventede derfor Skanderborg-spillerne en svær opgave i Den Runde Hal.

Midtjyderne har før sæsonen hentet Besard Hakaj hos torsdagens modstander, og stregspilleren scorede på alle sine muligheder og leverede fem mål mod sine tidligere holdkammerater.

Gæsterne kom dog bedst i gang og førte 2-0 og 3-1, men Espen Lie Hansen bragte hjemmeholdet foran 4-3 efter ni minutter.

Skanderborg bed dog fra sig og førte en overgang 10-7 i første halvleg, men midtjyderne kom nogenlunde med igen og gik til pause bagud 10-11.

Gæsterne var dog ikke sådan at afvise, og Morten Kirk Olesen bragte Skanderborg foran 16-14, som også var stillingen efter det første kvarter af anden halvleg.

Så begyndte HC Midtjylland at vågne op, og to minutter senere udlignede Lars Jakobsen til 17-17 for midtjyderne, der også kom foran 19-18 ved Espen Lie Hansen på vej ind i kampens sidste ti minutter.

Se også: DHF smider Odense Håndbold ud af pokalturneringen

Se også: Skjern stopper spøjs stime

Se også: KIF sikrer sæsonens første sejr i døende sekunder

Se også: Knap så romantisk: Manden slog konen

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen