Mikkel Hansen og Møllgaard snupper fransk mesterskab

De to danskere blev torsdag fransk mester uden at spille, da forfølgerne Nantes tabte hjemme til Montpellier

Arkivfoto: Jens Dresling
Arkivfoto: Jens Dresling

Mikkel Hansen og Henrik Møllgaard kunne torsdag aften fejre, at de genvandt det franske mesterskab i håndbold med Paris Saint-Germain (PSG).

Hovedstadsklubben var godt nok ikke i kamp torsdag, men det var Nantes og Montpellier, og her måtte Nantes ikke tabe i opgøret på hjemmebane for at holde snor i pariserne.

Det lykkedes dog ikke, da gæsterne sejrede 33-30 efter pauseføring på 18-16, og dermed kan Nantes ikke længere nå at indhente topholdet.

PSG topper den bedste franske liga med 46 point, mens Nantes forbliver på 41 point med to runder tilbage.

Både PSG og Nantes har været ganske suveræne i denne sæson, hvor mesterholdet foreløbigt blot har tabt en enkelt kamp og ellers vundet det hele.

Mikkel Hansen har spillet for den franske storklub siden 2012, og det er danskerens fjerde mesterskab med klubben.

Henrik Møllgaard skiftede til PSG i juni 2015 på en lejekontrakt, som siden hen blev gjort til en permanent treårig kontrakt.

Det er det tredje mesterskab i træk for den franske klub.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Caroline Clante
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen