Mulle fik sin svensker på Valentinsdag

Svenske Nathalie Hagman skifter fra Team Tvis Holstebro til Nykøbing Falster Håndboldklub, og det er særligt én NFH-spiller rigtig glad for

  • De er mere end rigtig gode venner, og i næste sæson skal Kristina Kristiansen og svenske Nathalie Hagman spille sammen i Nykøbing Falster (Foto: Per Rasmussen)
De er mere end rigtig gode venner, og i næste sæson skal Kristina Kristiansen og svenske Nathalie Hagman spille sammen i Nykøbing Falster (Foto: Per Rasmussen)

Mulle fik sin Hagman. Og så endda på Valentinsdag…

Pressemøder er sjældent særligt ophidsende, men i Nykøbing Falster gør de lidt ekstra ud af det.

Der var to trommer, lysshow, høj musik og både fast og flydende til ganen, da den lokale håndboldklub havde indkaldt til pressemøde i det, der engang var Nykøbing Falster Hallen.

Nu hedder den noget så fornemt som Scandlines Arena, og et par hundrede lokale – de fleste i gule NFH-trøjer – havde taget imod tilbuddet.

Lørdag havde der været en busfuld i Aabenraa, og nu brugte Danmarks bedste publikum, ifølge dem selv altså, så søndag middag på at byde velkommen til den storsatsendes klub seneste fangst.

Her fortæller Mulle om episoden ved VM

Sindssygt glad
Et sted oppe på tribunen sad NFH’s store profil Kristina Kristiansen og fulgte showet.

Først kom Emilie Westberg ind til Pharrell Williams ’Happy’, og tilhængere klappede over kontraktforlængelsen.

Så blev ’Walking on Sunshine’ smidt på, og det var søsterens tur til at indtage pladsen i spotlyset. Johanna Westberg er nuppet i Randers HK.

Se også: Håndboldprofil afventer kræft-dom

Mest jubel vakte det dog, da sidste kvinde indtog podiet til tonerne af Ole Svensson ’Natalie’. Og særligt én havde ekstra grund til at være tilfreds.

Fra næste sæson spiller svenske Nathalie Hagman i Nykøbing Falster.

Det var hende, som hele håndbold-Danmarks Mulle trøstede på en stol i Herning, da Danmark i december havde sendt Sverige ud af VM.

Mulle trøster Nathalie. (Foto: Lars Poulsen) Mulle trøster Nathalie. (Foto: Lars Poulsen)
De to har tidligere spillet sammen i Team Tvis Holstebro og også optrådt tæt sammen på billeder på de sociale medier.

- Jeg er sindssygt glad for, at hun skal spille her og spille sammen med mig igen. Jeg er sikker på, at jeg kan gøre hende endnu bedre, end hun er, sagde Kristina Kristiansen til Ekstra Bladet efter præsentationen af klubbens nye svenskere, der ud over klapsalver fik sunget ’Du gamla, du fria’.

Et billede slået op af Kristina Mulle Kristiansen (@kristinamulle) den

Har det godt
Fri var Mulle ikke, da hun efter det berømte trøstebillede blev spurgt til forholdet til svenskeren. ’Lad mig sige det sådan, at jeg er optaget’, sagde hun dengang.

Men hvad nu et par måneder senere på Valentinsdag. Hvad er status mellem topscorerlistens nummer 1 og 2 i kvindeligaen?

- Nok det samme som dengang. Vi er jo lidt sammen, vi har bare ikke sat navn på, men vi er sammen.

- Så hvis det var Facebook, ville det hedde?

- Vi tager det stille og roligt-tegn. Vi tager en dag ad gangen og har det godt og nyder det.

- Og så kommer der vel også en ekstra med i bilen fra København i næste sæson?

- Ja, det gør der, og det bliver rigtig rart, men nu gælder det foreløbig resten af denne sæson. Vi har overrasket meget, så vi skal slutte det godt af.

- Vi vil rigtig gerne i slutspillet, sagde den 26-årige håndbolddarling, der har fået den gule feber til at rase på Sydhavsøerne.

En kvindelig Zlatan
I næsten sæson skulle gerne endnu flere blive ramt, når Nathalie Hagman trækker i NFH-trøjen.

Den 24-årige svenske landsholdsprofil er blevet kaldt kvindehåndboldens svar på Zlatan og blev også præsenteret som en sådan af træner Niels Agesen.

- Det er bare sjovt, synes jeg. Jeg kan godt li’ Zlatan, han er mega god, så det er bare fedt, sagde Hagman, der glæder sig til at tage turen sydpå og blive en del af det ambitiøse projekt – og blive genforenet med Kristina Kristiansen.

Se også: Håndbold-profil melder fra til OL- og EM-kval

Svenskeren skulle naturligvis ikke snydes for kærestespørgsmålet, men var en smule kedeligere end Mulle i sit svar. Måske det bare skal tilskrives forskellen på danskere og svenskere…

- Vi har ikke snakket om det så meget, men vi holder godt sammen og kan godt li’ hinanden. Det skal blive hyggeligt at spille sammen med hende, og så håber jeg, at vi kan spille en god sæson.

- Så hvis vi stadigvæk kalder jer vældigt gode venner, så er det okay?

- Ja, kan I gøre, sagde Nathalie Hagman, inden turen gik op på podiet for at få taget et nyt billede med Kristina Kristiansen.

Og denne gang var der ikke brug for trøst. Begge smilede bredt. Som man nu gør, når det er Valentinsdag, og man er glade for hinanden…

10.12.15. VM håndbold i Herning. Pressemøde og træning. EKSTRA Sport og Spil Mulle sprang ud som lesbisk på sms: Så kunne jeg stoppe med at lyve

Dansk træning forud for slutrunden EKSTRA Sport og Spil Ann Grete Nørgaard afslører: Her er håndbold-pigernes hemmeligheder

13.12.14. EM håndbold. Debrechen, Ungarn. Danmark - Polen. EKSTRA Sport og Spil Så lidt tjener håndboldpigerne

Her fortæller Mulle om sine tatoveringer (Video: Lars Poulsen)

Læs også

Håndbold
Mest læste i sport
Seneste i sport
EKSTRA Sport og spil
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen