Norske prygl: Danmark fik tæsk for tredje gang i træk

De danske håndboldkvinder har haft det svært ved Golden League, hvor det blev til tre nederlag i tre kampe

Klavs Bruun Jørgensens mandskab har med nederlaget til Norge tabt alle tre kampe ved årets Golden League. Foto: Ernst van Norde
Klavs Bruun Jørgensens mandskab har med nederlaget til Norge tabt alle tre kampe ved årets Golden League. Foto: Ernst van Norde

Danmarks kvindelige håndboldlandshold må rejse hjem fra Golden League-turneringen i Frankrig med tre nederlag i bagagen.

Det står klart, efter at det søndag eftermiddag blev til et 23-31-nederlag til de forsvarende verdens- og europamestre fra Norge.

Klavs Bruun Jørgensens mandskab havde det gennem hele kampen svært mod de stærke nordmænd, og Danmark måtte gå til pausen bagud 10-16.

I begyndelsen af anden halvleg fortsatte nordmændene det tunge tryk og øgede føringen fra første halvleg.

Herefter kom danskerne dog godt med i opgøret i en periode, hvor den norske føring blev reduceret til 24-17 på en scoring af Anne Mette Hansen.

Slutresultatet blev 31-23, og danskerne kan trøste sig med, at de fik en smule bedre styr på spillet i anden halvleg.

Det ændrer dog ikke ved, at det altså blev til tre nederlag ud af tre mulige ved Golden League-turneringen. Tidligere tabte holdet til Rusland og Frankrig.

Se også: Pytlick chokerer: Spillere må ikke blive gravide

Se også: Rasende håndboldmor: Det gør mig enormt ked af det

Se også: Håndbold-kvinder: Intet forbud mod graviditet

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen