Overraskende nedtur for KIF Kolding København

KIF dummede sig med et nederlag på 21-22 til Ribe-Esbjerg og kan gå glip af slutspillet i herrehåndbold

Økonomisk pressede KIF Kolding København tabte tirsdag et meget vigtigt skridt i kampen for at komme videre til slutspillet i 888 Ligaen i herrehåndbold.

Hjemme i Farum Arena tabte holdet overraskende med 21-22 til Ribe-Esbjerg.

Efter 23 kampe er KIF med 22 point placeret som nummer otte og sidder dermed lige nu på det sidste sæt billetter til slutspillet.

Ribe-Esbjerg springer til gengæld op til en foreløbig sjetteplads med 24 point.

På niendepladsen - lige udenfor pladserne, der giver adgang til slutspillet - ligger formsvage HC Midtjylland med 20 point for 22 kampe.

Holdene spiller hver 26 kampe i grundspillet.

KIF har to gange tidligere i denne sæson vundet over Ribe-Esbjerg. Både i udekampen i ligaen og i opgøret i pokalturneringen blev KIF-sejren grundlagt på en suveræn første halvleg med pauseføring på otte mål.

I tirsdagens opgør holdt Ribe-Esbjerg sig anderledes godt inde i opgøret fra start.

Den 42-årige målmand Søren Haagen tog flot fra, og holdet foran ham stod stærkt i forsvaret og løb en masse kontraer, som cheftræner Claus Uhrenholt inden kampen havde udpeget som et nøglepunkt for succes.

Ribe-Esbjerg havde også succes med at skifte målmanden ud og spille syv mod seks i det etablerede angrebsspil.

Havde det ikke været for den storspillende KIF-målmand, Kasper Hvidt, havde gæsterne såmænd løbet sig til en større føring end de 12-10 ved pausen.

KIF-spillerne virkede pressede af tabellen og af den negative opmærksom, som manglende lønudbetalinger har affødt.

Løbemønstrene sad ikke skarpt, og afslutningerne efterlod en del tilbage at ønske.

I anden halvleg åbnede KIF imidlertid i et højere tempo, og ved 13-14 havde Kasper Hvidt en redningsprocent på 48.

Men også Søren Haagen stod fortsat flot, og marginalerne kunne indtage hovedrollen.

Fem minutter før tid bragte gæsterne sig foran 21-18 efter en kontra, og ved 19-21 kastede KIF Konstantin Igropulo forbi et tomt mål.

Fra 22-19 holdt gæsterne hjem.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen