Skjern lider første sæsonnederlag i Champions League

Skjern halsede efter i det meste af opgøret, da det blev til et smalt CL-nederlag ude til RK Gorenje Velenje

Markus Olsson fra Skjern i aktion. Foto: René Schütze
Markus Olsson fra Skjern i aktion. Foto: René Schütze

Skjern Håndbold er kommet godt fra land i denne sæsons Champions League, men søndag gik den ikke længere.

På udebane var RK Gorenje Velenje for svær en modstander, og slovenerne vandt opgøret 31-29.

Dermed har Skjern i gruppe C fire point på andenpladsen efter to sejre og et nederlag, mens Gorenje topper med tre sejre.

Skjern kom resultatmæssigt fint igennem første halvleg, hvor det danske hold dog havde vanskeligt ved at komme op i fart og halvlegen igennem blev trukket ned i tempo af de snu slovenere.

Dette billede fortsatte kampen igennem, hvor Skjern hele tiden lige manglede det sidste.

Tre scoringer i rap fra svenske Markus Olsson inden for de første fem minutter betød dog, at Skjern bragte sig foran 3-2, men efter det første kvarter var slovenerne i front med 8-6.

Herefter gik det lidt i stå for Markus Olsson, der først stemplede ind igen, da han reducerede til 11-12 med sin fjerde scoring i halvlegen tre minutter før pausen.

Skjern kom ud af de første 30 minutter bagud 14-15, men Kasper Søndergaard misbrugte hurtigt et forsøg efter pausen, og Gorenje bragte sig efterfølgende på 16-14.

Et fint billede på opgøret.

Igen var det Markus Olsson, der måtte levere, og svenskeren reducerede, men Gorenje kom atter foran med to mål.

To scoringer af Jesper Konradsson udlignede til 19-19 for Skjern, der igen kom bagud med to mål, da Anders Eggert misbrugte.

Det skete i en situation, hvor Skjern spillede syv mod seks, og Gorenje efterfølgende nemt scorede til 22-20 efter 45 minutter.

Skjern fik hele tiden en våd klud i ansigtet, hver gang man forsøgte at hente ind på Gorenje, og det handlede om at holde hovedet koldt bagud 22-25 med 12 minutter igen.

Spilstyreren Konradsson bragede Skjern på 23 scoringer, men det danske hold tillod igen Gorenje at få overtaget.

Med ti minutter igen var slovenerne foran 27-23, men Olsson og Bjarte Myrhol sørgede for at barbere forspringet til to mål igen, før Konradsson bragede Skjern på 26-27.

Skjern kunne ikke komme op i gear, og nede 27-30 to minutter før tid, var opgaven for vanskelig, og Gorenje vandt fortjent på hjemmebanen.

Se også: Fuglsang kommer først over målstregen i Kasakhstan

Se også: Fik du set det? Her er Kevins fantastiske start i Malaysia

Se også: Barriere på stadion kollapset: Mindst 20 kvæstet

Mafiaen har placeret sig solidt på La Curva Sud. Med billetter fra Juventus' ledelse. Foto: All Over Sport og Spil Mafiaen spiller sammen med Juventus

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen