FC København Lige nu
Så meget koster ny FCK-keeper
Ishockey 1 time siden
NHL-vicemestre må ud i kamp syv i semifinaleserie
Brøndby 1 time siden
Tyrkisk medie: Agger enig med Fenerbahce
Holland 2 timer siden
Ny Ajax-træner på plads
Anden sport 2 timer siden
Tre matchbolde i NBA-semifinale
Landsholdsfodbold 2 timer siden
Fischers engelske eventyr: Nu vil jeg spille med voksne
Engelsk fodbold 5 timer siden
Mourinho og United enige: Nu mangler kun én ting
Intl. fodbold 10 timer siden
Se billederne: Stjernerne var til Zlatan-premiere
Varane-brøler: Bilbao udligner til 1-1
EM 2016 11 timer siden
Frankrig må undvære Real Madrid-stjerne ved EM
Speedway 11 timer siden
Uhyggelig ulykke: Ung kører kæmper for sit liv
Cykling 12 timer siden
Fuglsang ryster på hovedet af kaptajnen: Du dummer dig
Premier League 12 timer siden
Milliarder ødslet væk: Her er indkøbene der kostede van Gaal United-jobbet
Brøndby 12 timer siden
Farvel med et rødt kort: Elmander er færdig i Brøndby-trøjen
MMA 12 timer siden
Dyre lønkrav til mega-kamp: 46 mio. er grinagtigt
Italiensk fodbold 13 timer siden
Medie: Italiensk gigant er interesseret i Højbjerg
Badminton 13 timer siden
Usikkert om hjerneopereret badmintonspiller skal til OL
Premier League 14 timer siden
Liverpool henter ung tysk målmand i Mainz
FC København 14 timer siden
FC København køber målmand fri af kontrakt
OL 2016 14 timer siden
Grotesk regel: Belgien afgør danske guldvinderes OL-skæbne
Atletik 15 timer siden
Rystet efter kæmpe dopingfangst: Verdens bedste knaldet
Allan Olsen

Keller eller Boring skal væk!

Christian Keller har med sit brud på omklædningsrummets første regel, splittet en Randers-trup fuldstændig ad, mener Ekstra Bladets sportsredaktør, Allan Olsen 

Sådan forholder Keller sig (Video: Anita Graversen)
1/3
Næste »

(opdateret efter Randers' anførerskift).

OK, man kan hverken lovgive om kærlighed eller diktere, hvem ens medarbejdere skal gå i seng med, men der er noget fuldstændig sygt over forløbet Randers, der åbenbart ikke ville lade Brøndby løbe med al opmærksomheden.

Som det meste af fodbold-Danmark nu ved, så er Christian Keller løbet med Jonas Borrings (eks)kone og derfor har Borring ikke lyst til at dele omklædningsrum med anføreren. Det forstår man sådan set godt – specielt, hvis Jonas Borring ikke mente, at forholdet til konen burde have været slut.

Som sagt, så kan man ikke diktere, hvem man forelsker sig i, men alligevel burde Christian Keller have holdt snitterne langt væk fra hende, der nu er hans kæreste. Han bryder nemlig omklædningsrummets første regel!

Det siger selv, at det er gift for sammenholdet i en trup og ifølge Ekstra Bladets oplysninger, så er Colin Todd da også fnysende arrig. Selvfølgelig.

Hans mest betroede medarbejder, nemlig anføreren foretager et træk, der selvfølgelig splitter truppen totalt og i en macho-verden som fodbolden er, der holder man snitterne fra andres damer. Færdig.

Hvad har Randers så gjort. Ja, de har valgt at sende Jonas Borring på orlov og intet foretaget sig i forhold til Keller.

Klart den nemme og bekvemme løsning, men er det den rigtige?

Nu er det selvfølgelig ikke fyringsgrund, det Keller har foretaget sig, men det kan trods alt være i så meget modstrid med de værdier Randers arbejder efter, at et fortsat samarbejde er umuligt, men det lader det ikke til.

Tilmed har Jonas Borring fået forlænget sin kontrakt, men jeg har svært ved at se, at de begge kan være i klubben efter sommer. Der er vist nogle gigantiske sår, de skal klinkes og kan det lade sig gøre? Jeg tvivler - og i det hele taget, så kam Randers-ledelsen risikere, at hele truppen vender sig mod Keller og så er et sommersalg eneste udvej.

Borring selv har også tidligere luftet ønsket for et udlandsophold - og mon ikke Randers skylder ham, at gå for en beskeden sum? Det tror jeg nok.

Superliga: Randers FC - FC Vestsjælland Superligaen - 11. mar. 2016 Splid i Randers: Anfører snupper stjernens kone

Anførerbindet er naturligvis blevet flået af Christian Keller, der næppe kan have megen sympati og opbakning hos resten af spilerne – og jeg vil da også vædde med, at der er et par stykker, der har lyst til at flække Keller midt over til træning! Men hvorfor har Randers ikke meldt det ud tidligere?

Havde de håbet, at det ikke ville blive opdaget - man får nemt tanken.

Det er jo soleklart, at klubben ikke længere kunne repræsenteres af en mand som Keller.

I det hele taget er det svært at se, hvordan Keller skal kunne genetablere sig som midtpunktet og lederen på et Randers-hold, hvor en stor del af truppen formentlig kun har foragt for det, han har foretaget sig.

At Randers tilmed – heldigvis forgæves – prøvede at lægge låg over sagen i misforstået hensyntagen til Jonas Borring, har naturligvis givet kæmpe bagslag og den nytiltrådte direktør, Michael Gravgaard kan indtil videre notere en sag, der indtil videre er behandlet elendigt.

Ja, det ligner i den grad ekstremt dårlig ledelse! Selvfølgelig er det Colin Todd, der vælger sin anfører, men lige præcis hér, kan en direktør sagtens banke i bordet og burde have gjort det tidligere.

Han kan selvfølgelig nå at rette op på det, der ligner en blåstempling af Kellers handlinger, men det skal ske nu - for han er allerede bagud på point. 

En ting er truppen, men det bliver naturligvis også interessant at se, hvordan Randers’ fans reagerer. Hvor er sympatien? Hos Borring eller Keller?

Jeg tror ikke, der er meget tvivl - og det første bidske reaktioner er da også kommet fra Randers-tilhængerne.

Reaktioner på regnskab og trænerafgang i Brøndby IF Allan Olsen - 10. mar. 2016 Var det noget med en torsk, Jan Bech?

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen