Kongearbejde, BIF: Mukhtar-handel kan få afgørende betydning

Det er kongearbejde af Brøndby, at de kunne lande tyske Hany Mukhtar på en fireårig aftale, mener Ekstra Bladets sportschef, Allan Olsen

Hany Mukhtar hamrer fra distancen: SÅ tæt er han på GUDE-målet

VOLUMENKNAPPEN var drejet helt i bund, da Brøndby-tilhængerne over nyheden om Hany Mukhtars fireårige kontrakt. Mandagens største jubelbrøl på Brøndby Stadion.

Forståeligt – og uanset om man bryder sig om Brøndby eller ej, så er det en gave for Superligaen, at man kan lande en spiller som Hany Mukhtar.

Han er lige præcis det, som man alt for ofte savner i den bedste danske en række. En spiller, hvor man siger (måske til knægten): Ham der skal vi på stadion for at se!

OK, ikke for frisuren, måske, der ligner en kikset blanding af firser-popstjerne Limahl og en mohawk-indianer, men for fodbolden.

DET ER fremragende arbejde af Brøndby, at kunne lande en tysk U21-landsholdsspiller. Det er ikke hverdagskost og det er det heller ikke at se en mand med Mukhtars kvaliteter på et dansk stadion.

Er 10 millioner kroner dyrt? Næh, men Mukhtar skal nydes mens tid er. Det er – hvis han fortsætter udviklingen – et stensikkert spillersalg om senest to år og derfor får Brøndby formentlig pengene tilbage. Med renter.

Han suger spillet til sig på 10’er-pladsen, sætter lynhurtigt en mand eller to, har blikket for de chance-skabende afleveringer og så er han i besiddelse af en tordenfod. Senest bevist mod Randers i pokalen og mod FCK var han også ved at flække stolpen, der reddede Robin Olsen og Co.

JO, HAN LAVER sine fejl og er stadig en spiller, der kan og skal udvikles, men det rå talent er stort – og det er også et stort cadeau til Alexander Zorniger, at Mukhtar har valgt, at det skal ske under hans kommando.

Under alle omstændigheder er det den slags spillere Brøndby skal have tiltrukket eller udviklet selv, hvis drømmen om at vippe FCK af tronen, skal lykkes.

OG HVEM VED. Måske kan Hany Mukhtars nye kontrakt lokke en anden Brøndby-spiller til at forlænge, nemlig Lebogang Phiri, der ofte indgår et stærkt kombinerende samarbejde med Mukhtar.

Se også: Derfor kunne Brøndby hente Mukhtar - så meget går han ned i løn

Se også: Brøndby-bombe: Køber Mukhtar fri

Se de seks mål fra Randers-Brøndby - også Hany Mukhtars kongekasse:

Se også: Helt til rotterne: Derby-stunt skraber bunden

Se også: Øl er okay ... men ikke flere rotter, tak!

kommentarer
Vis kommentarer
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen