FCK-fan: Gør nu noget Brøndby

Nu er det nok. Vi har grinet længe og inderligt af forstadsklubbens umuligheder, men der må gøres noget derude nu. Vi har brug for Brøndby i landets bedste række, mener ekstrabladet.dk’s fankommentator

  • Det er på tide at skride ind, mener kommentator. (Foto: Linda Johansen)
Det er på tide at skride ind, mener kommentator. (Foto: Linda Johansen)
1 af 1
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Jeg er FCK-fan. Og jeg håber Brøndby ikke rykker ned.

Ja, jeg placerer nok røven solidt i klaskehøjde i forhold til mine medfans, men jeg håber nu alligevel, at Brøndby overlever denne sæsons roden rundt i bunden og bliver i Superligaen. Og jeg håber også, at de får nogenlunde styr på økonomien, ledelsesstrukturen og alt det andet, der sejler som en lystbåd uden mast derude på Vestegnen. For helt ærligt – vi har brug for Brøndby i den bedste danske række.

Læs også:

Se også: Så lidt får Brøndby ud af Makienok

Jovist, jeg ville da som FCK-fan på den ene side grine, hvis de røg ned i rækken under – ligesom jeg regner med, at Brøndbyfans ville grine, hvis det var FCK, der gjorde det. Men jeg ville samtidig også være ærgelig over det.

For jeg ville mangle dem, jeg som fodboldfan hader. Og det kan lyde primalsk, men jeg mener faktisk, at man som fodboldfan har brug for nogen at hade – eller i hvert fald ikke bryde sig om. Rivaliseringen er god for fodbolden. Det holder liv i nerven

No offense, men det er altså ikke det samme, hvis modstanderen hedder Brønshøj i det københavnske derby.

Læs også:

Se også: FCK-kaptajn: Vi havde ikke fortjent sejren

Men om ikke andet ville man da kunne stille sig og grine over deres fangruppe Drunken Army, der er en dårlig kopi af St. Pauli, og som er rykket til Brønshøj fra andre klubber (!) for at lave en politisk fangruppe. For mig er det en ubegribelig tilgang til fodboldfankultur, at der skal blandes politik ind i det – ja og at man skifter klub lige pludselig.

Nå, det var en personlig kæphest og et sidespor. Tilbage til Brøndby.

Vi har endelig fået derbyet og nerven tilbage, og så ville det sgu være ærgeligt at se det hele stoppe.

Og der skal lyde ros herfra til Brøndbys fans for at forsøge at gøre noget. Man har prøvet længe, men strudsene i bestyrelsen er åbenbart først på det seneste begyndt at få hovedet op af sandet og indse, hvor skidt det står til.

Læs også:

Se også: FCK spillede med håndbremsen trukket

Man må håbe, det ikke er for sent.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik