Håndbold Lige nu
Mysteriet om nøgne danske håndbold-piger er løst
FC Nordsjælland 6 min. siden
Emre Mor meldes tæt på Dortmund - agent afviser
Badminton 31 min. siden
Efter hjerneoperation: Badmintonstjerne vil til OL
Cykling 51 min. siden
Brutal cykelkommentator: Du har stået stille i syv år, Fuglsang
FC København 1 time siden
Så meget koster ny FCK-keeper
Ishockey 3 timer siden
NHL-vicemestre må ud i kamp syv i semifinaleserie
Brøndby 3 timer siden
Tyrkisk medie: Agger enig med Fenerbahce
Holland 4 timer siden
Ny Ajax-træner på plads
Anden sport 4 timer siden
Tre matchbolde i NBA-semifinale
Landsholdsfodbold 4 timer siden
Fischers engelske eventyr: Nu vil jeg spille med voksne
Engelsk fodbold 6 timer siden
Mourinho og United enige: Nu mangler kun én ting
Intl. fodbold 12 timer siden
Se billederne: Stjernerne var til Zlatan-premiere
EM 2016 12 timer siden
Frankrig må undvære Real Madrid-stjerne ved EM
Speedway 13 timer siden
Uhyggelig ulykke: Ung kører kæmper for sit liv
Cykling 13 timer siden
Fuglsang ryster på hovedet af kaptajnen: Du dummer dig
Premier League 14 timer siden
Milliarder ødslet væk: Her er indkøbene der kostede van Gaal United-jobbet
Brøndby 14 timer siden
Farvel med et rødt kort: Elmander er færdig i Brøndby-trøjen
MMA 14 timer siden
Dyre lønkrav til mega-kamp: 46 mio. er grinagtigt
Italiensk fodbold 14 timer siden
Medie: Italiensk gigant er interesseret i Højbjerg
Badminton 15 timer siden
Usikkert om hjerneopereret badmintonspiller skal til OL

Færre kampdage og ordentlige kamptidspunkter, tak

Tåbeligt, skriver ekstrabladet.dk's fankommentator om Superligaens program, der gør det svært for fans at komme på stadion

  • Nye kamptidspunkter gør livet svært for udebaneholdets fans. (Polfoto/Joachim Adrian)
Nye kamptidspunkter gør livet svært for udebaneholdets fans. (Polfoto/Joachim Adrian)

'Nej skat, jeg aner ikke, hvornår jeg skal til fodbold. Det er en af fire mulige dage, og jeg skal lige afvente de høje TV-herrer, før vi kan planlægge familiefødselsdagen.'

Kamp 1: Fredag aften kl. 18.30. Svær at nå. Man skal have tidligere fri for at nå frem til stadion, der ligger i den anden ende af landet. Man må bede chefen om fri.

Kamp 2: Søndag aften kl. 19. Ingen problemer med at nå kampen. Men puha, den bliver tung i morgen., når man skal møde tidligt. Er først hjemme ved 3-tiden om natten.

Kamp 3: Mandag aften 19. Svær at nå uden at få tidligere fri. Og først hjemme igen kl. snotskovl om natten. Igen smadret på job. Chefen er næppe tilfreds.

Sådan kan tre superligakampe se ud for en dansk fodboldfan, der gerne vil følge sit hold på udebane.

Hvorfor? Fordi man nu har spredt en superligarunde spredt ud over fire dage. Det betyder altså at en superligarunde er spredt på ud omkring 60 procent af ugens dage. Vi taler om seks kampe. Det er helt tåbeligt. Det er næppe synderligt fedt sportsligt at skulle få træningsprogrammer til at gå op – men mest problematisk er det i forhold til fansene.

Det gør det virkelig svært at følge holdet fast. Specielt, hvis man er den slags fan, der gerne ser udekampene også.

Bare hjemmekampene kan være svære, og jeg gruer for antallet af skilsmisser og forliste parforhold blandt inkarnerede fodboldfans og deres tilkomne, når skænderierne om, hvordan kalenderen skal gå op går i gang.

En del fans går altså så meget op i fodbold, at de forsøger at placere andre ting rundt om kampene – besøg hos familie og venner – ja fejring af fødselsdage og den slags. Det gør man, så man ikke misser hverken bold eller andre vigtige ting i livet. Ja, nogen vil mene, at vi er halvgale – men sådan er vi altså. Det her betyder hvis ikke alt, så ekstremt meget for mange mennesker.

En så voldsomt udspredning af kampene ses ikke i andre lande. Ikke engang dem med markant større ligaer – og dermed flere kampe. Jeg insisterer ikke på en tysk model, hvor alle kampe spilles samtidig – men måske vi kunne mødes på midten?

Fredag kl. 18.30 er svært, hvis det er langt væk, og man har et normalt job. Mandag ligeså. Man kan simpelthen ikke nå frem til kampstart. Og så er det problemerne i den anden ende. Kampe klokken 19 søndag og mandag er ikke skidesmart, hvis man Aab-fan skal til København eller omvendt. Eller bare fra Århus. Så er man hjemme kl. 2-3 om natten, og det er ikke just hensigtsmæssigt, hvis man skal op på job mandag morgen.

Argumentet fra klubberne er koldt, kynisk og ikke mindst kontant. Der er flere penge i TV end i de mennesker, der møder op på stadion. Som Claus Thomsen – direktør i klubbernes overfrakke Divisionsforeningen – siger her, så er det meget simpelt: Money talks. Og pengene kommer fra TV.

Men når I nu – kære regnefætre – sidder der med jeres kuglerammer, så husk lige en ting. Det er muligt, vi mennesker, der kommer ud i virkeligheden og ser kampene står for færre indtægter end TV-stationerne.

Men tilskuertallet er dalende, og det har utvivlsomt at gøre med TV-tidspunkterne. For oven i de fire forskellige dage, de håbløse kamptidspunkter – ja så har TV-selskaberne også ret til at ændre spiltidspunkterne frem til under en måned før. Det gør ikke just planlægningen for fansene lettere. Og hvis folk bliver ved med at vælge stadion fra – så bliver jeres 'produkt' (ad) også dårligere. Og mon så TV-selskaberne vil betale ligeså meget for det? Det ville da undre mig.

Lige nu nyder I sikkert jeres fine TV-aftale. Men hvis I ikke passer på og tager mere hensyn til dem, der letter røven fra sofaen, så ødelægger I det på sigt ikke kun for os fans. I ødelægger det også for jer selv. Det sidste må da – trods alt – betyde lidt for jer.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen