Persondata politik

'Vi mangler vildskab og sejrsattitude'

Vi kommer alt for sent ind i kampene - det skal ændres mod Tyskland

  • Lasse Schøne fik med blot tre minutters spilletid ikke sat noget aftryk på kampen. (Foto: Lars Poulsen)
« Forrige
Lasse Schøne fik med blot tre minutters spilletid ikke sat noget aftryk på kampen. (Foto: Lars Poulsen)
1 af 2
Næste »
Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.

EKSTRA Sport og spil

Hent flere

 

Hvis vi skal nå mere ved den her slutrunde, er vi nødt til at melde os tidligt ind i kampen, når Tyskland er modstanderen i den sidste og afgørende kamp på lørdag. Først bagud med to begyndte vi at spille med Portugal, og så kunne vi sagtens være med. Vi skal have meget mere villdskab fra første fløjt, og en ordentlig portion her-kommer-vi-attitude.

Vi skal vise, at vi for alvor vil det EM og det gjorde vi ikke mod Portugal, før det var for sent. Samtidig er vi heller ikke kyniske nok. Ved 2-2 må vi altså ikke lukke portugiserne ind i kampen igen. Her blev vi alt for frøken-flinke og lod Ronaldo og kompagni løbe med bolden i stedet for at lave et frispark mere eller to. Uafgjort havde næsten med sikkerhed sendt os videre, og så er det altså i orden at trække et gult kort eller to.

I første halvleg manglede vi helt modet til at holde i bolden. Niki Zimlings hurtige skade har givet noget med sagen at gøre. Mod Holland var han bedst til at starte vores opspil. Klart bedre end Kvist, og den rolle havde Zimling garanteret også fået tildelt i dag. Da han gik ud, blev vi rådvilde. I stedet for at spille bolden op, blev den losset frem, og det var var alt for let for portugiserne at pille pynten af os.

Se sportschef Allan Olsens vurdering af kampen i TV-klippet herover

Som mod Holland blev initiativet overladt til modstanderen, men denne gang glemte vi så også at tackle på boldholderen. Alt for længe markerede vi blot og løb med som en skygge, men uden at gribe ind. Det kostede både det andet og det tredje mål. Begge gange så Simon Poulsen ikke ret godt ud. Hvilket igen kan åbne for diskussionen om, hvorvidt Silberbauer skulle have spillet i stedet. Jeg ville nok også have taget Poulsen med på baggrund af hans seneste landskampe, men i dag svigtede han i defensiven. De vage markeringer og manglende tacklinger kunne sagtens have udløst flere mål. Samtidig var vi utroligt sårbare ved alle indlæg. Sikkert igen fordi portugiserne fik lov til at slå dem uhindret.

Christian Eriksen har været udsat for megen kritik. Og ganske berettiget. Vi har store forventninger til den unge mand. I dag fik han dog ikke megen hjælp af sine holdkammerater. De syltede ham. Igen og igen tilbød han sig, men han løb mange meter forgæves. Ærgerligt for han virkede boldfast i dag, og det havde været rart med mere tid på bolden i de faser, hvor Portugal klart havde overtaget. Eriksen skal mere i spil mod tyskerne.

Først efter reduceringen på et fabelagtigt opspil fik vi brudt den hinde, der havde blokeret for både tanke og handling. Nu turde vi spille, og kun to irriterende boldtab af Nicklas Bendtner gjorde, at vi ikke fik presset mere på inden pausen. Når vi turde spille, kunne vi sagtens være med. Der var god plads til vores backer, når de viste sig over midten, for hverken Nani eller Ronaldo er de store baglænsløbere.

Men for ofte manglede vi den sidste skarphed i afleveringerne. Hvilket var ved at koste i den anden ende. Stephan Andersen viste igen, at han er god mand mod mand, for Ronaldo havde lukket kampen tidligt, hvis han havde scoret på sin friløber i begyndelsen af anden havleg. Stephan havde dog læst ham. Og anden gang Ronaldo fik chancen, var han blevet så skræmt, at han sparkede forbi målet. Stephan Andersen dækkede dog også flot sit mål. Men får vi styr på indlæggene, som også var svage mod Holland, har vi jo et fremragende våben i en meget tændt Bendtner. Det viste han især ved sin anden scoring, hvor Lars Jacobsen omsider fik sendt en ordentlig aflevering ind over feltet.

Vi tabte ikke efter at have spillet en brandkamp. Der er nemlig stadig plads til mange forbedringer på det danske hold. Derfor er det også muligt at hente noget mod tyskerne. Men så skal vi altså i gang, når dommeren fløjter op og ikke først en halv time inde i opgøret. For så kan toget til kvartfinalerne være kørt.

Afstemning

Går Danmark videre til kvartfinalerne ved EM?

Danmark-Portugal 2-3 (1-2)

0-1 Pepe (24. minut). 0-2 Helder Postiga (36. minut). 1-2 Nicklas Bendtner (41. minut). 2-2 Nicklas Bendtner (80. minut). 2-3 Silvestre Varela (87. minut)

Tilskuere: 31.840

Danmark, 4-5-1: Stephan Andersen, Lars Jacobsen, Simon Kjær, Daniel Agger, Simon Poulsen, William Kvist, Niki Zimling /17. Jakob Poulsen, Dennis Rommedahl /60. Tobias Mikkelsen, Christian Eriksen, Michael Krohn-Dehli /90. Lasse Schøne, Nicklas Bendtner

Portugal, 4-3-3: Rui Patricio, João Pereira, Bruno Alves, Pepe , Fabio Coentrão, Raul Meireles/84. Silvestre Varela, Miguel Veloso, João Moutinho, Nani /89. Rolando , Helder Postiga /64. Nelson Oliveira, Cristiano Ronaldo

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik