Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
OB 46 min. siden
LIVE: Forløsning! Går amok efter scoring!
Håndbold 1 time siden
Fik sparket af FCM: Her er håndbold-Helles nye træner-topjob
Formel 1 1 time siden
Lykkelig Palmer: Min bedste fredag hele året
Cykling 1 time siden
Tinkoff satser på dansker i Lombardiet Rundt
Landsholdsfodbold 2 timer siden
Vestergaard inden VM-kamp: Polsk stjerne den bedste jeg har mødt
Golf 2 timer siden
Kæphøj tilskuer stjal showet ved Ryder Cup-træning
FC Midtjylland 3 timer siden
FCM-profil tilbage på træningsbanen: Skadet knæ i bedring
FC Midtjylland 3 timer siden
Thorup om kritik: Folk vil finde hullerne i osten
Superligaen 3 timer siden
Erfaren Superliga-dommer stopper karrieren
Formel 1 4 timer siden
Hør den her: Eks-holdkammerat sender sviner til Kevin
Formel 1 4 timer siden
F1-stjerne fældet af thailandsk kylling
Engelsk fodbold 5 timer siden
Arsenal-boss er åben for engelsk landstrænerjob
Landsholdsfodbold 5 timer siden
Riza Durmisi er småskadet før landskampe
Formel 1 6 timer siden
Råbene druknede i flammerne: 'Så bare røgen og sprang'
Anden sport 6 timer siden
Napper pensionen: Ekskone blanker dart-legende af
Tennis 7 timer siden
Nu igen? Spøjs lodtrækning til Wozniacki
Premier League 8 timer siden
Højbjerg-chef rådgav britisk avis om bestikkelse
Speedway 8 timer siden
Dansk speedway-stjerne i rå VM-duel: Det er mig eller svenskeren
Intl. fodbold 8 timer siden
Laudrup afslører: Jeg vender aldrig tilbage
Formel 1 8 timer siden
Renault overrasker efter Kevins ildebrand

Konsekvent Olsen med perspektiv

Oprydning på landsholdet - Rommedahl kan have spillet sin sidste landskamp

  • Morten Olsen er ved at rydde op på landsholdet. Rommedahl kan blive den næste, der stopper. (Foto: Jens Dresling)
Morten Olsen er ved at rydde op på landsholdet. Rommedahl kan blive den næste, der stopper. (Foto: Jens Dresling)

Hvor han tidligere blev kritiseret for at være meget langmodig med sine yndlinge, så er Morten Olsen efter de seneste to slutrunder blevet mere konsekvent. Således er der blevet ryddet grundigt op i den gruppe af spillere, som han operede med før og under EM i juni. Tager vi forberedelseskampene med, er hele 10 spillere skiftet ud og er således ikke med i den trup, som Olsen udtog i dag til testkampen i næste uge mod Slovakiet i Odense.

Det er en åreladning, der er til at tage og føle på, og for Martin Jørgensen, som var reserve til EM, Thomas Sørensen og Christian Poulsen er det helt slut med landsholdsfodbold. Jeg fornemmer, at det samme gør sig gældende for Thomas Kahlenberg. Dennis Rommedahl kan blive den næste, der stopper. Det er længe siden, han har været på toppen, og at han er valgt fra mod Slovakiet kan være det første tegn på, at Morten Olsen er ved at forberede Rommedahls farvel til landsholdet.

Udkantsspillere som Michel Silberbauer og Nicklas Pedersen kan også have spillet deres sidste landskamp. De var begge med til EM, men de har på intet tidspunkt været tæt på at spille sig til en fast plads. På 10 år er det blot blevet til godt 20 landskampe for den nu 31-årige Silberbauer, der er blevet overhalet af Daniel Wass i landsholdssammenhæng. Nicklas Pedersen er skadet for tiden, men det var sigende, at han overhovedet ikke kom i spil ved EM.

To af stamspillerne fra EM, Simon Kjær og Simon Poulsen, er også valgt fra. De er næppe færdige på landsholdet, men de er ude af form, og de leder begge efter en ny klub. Det kan have lange udsigter, og derfor tør Morten Olsen ikke satse på, at de kan nå at blive skarpe inden den vigtige VM-kvalikationskamp mod Tjekiet 8. september i Parken.

Flere spillere med omkring 100 landskampe er således siet fra den nye trup, og landsholdet får dermed en række nye kulturbærere. De hedder nu Daniel Agger, som bliver ny anfører, Lars Jacobsen og Nicklas Bendtner. Det er tre spillere, som alle har omkring 50 landskampe på bagen, og de får nu til opgave at præge de nye spillere, som Morten Olsen nu lukker ind i det fine selskab.

På pressemødet tidligere i dag gjorde Morten Olsen det klart, at han ingen intentioner har om at ændre på landsholdets spillestil. Vi fortsætter ad det spor, som vi så i Ukraine, og som landstræneren mener kunne have bragt os videre fra den indledende pulje, hvis ellers spillere som Christian Eriksen, William Kvist og Niki Zimling havde ramt deres topniveau.

Niki Zimling sloges desværre med en skade under EM. Han har stadig problemer med bentøjet, og selv om han spiller i aften mod FC København, så kan det tænkes, at han melder fra til landskampen i næste uge. Det er også i det lys, at vi skal se udtagelsen af FC Nordsjællands 36-årige anfører, Nicolai Stokholm. I Olsens optik er Stokholm den bedste spiller på sin plads i Superligaen, og nu hvor Christian Poulsen har sagt farvel til en fortsat karriere i rødt og hvidt, så mangler vi en reserve for Zimling og Kvist. Det bliver Stokholm, der spillede sin seneste landskamp i 2006 og som i Nordsjælland spiller samme system, som landsholdet gør.

Tre i den nye trup har mulghed for debut mod Slovakiet. Jesper Juelsgård fra FC Midtjylland får i hvert fald sin første landskamp på onsdag. Han er den eneste ægte venstre back i truppen, og ham kan vi være trygge ved. Han er en herlig offensiv type, og så kan han i modsætning til Simon Poulsen, som han afløser, også dække op. Juelsgård er en mand med mange landskampe foran sig, og han sætter sig nok på pladsen indtil Nicolai Boilesen fra Ajax igen bliver klar til at spille fodbold på topplan.

Jeg havde forventet at se Nicolai Jørgensen fra FC København og Emil Larsen fra OB i Morten Olsens trup. Men de to skal optræde på et i øvrigt meget stærkt U21-hold, der skal spille kvalifikationskamp mod Færøerne. I stedet har Olsen udtaget Lasse Vibe fra Sønderjyske og Nicklas Helenius fra AaB. Vibe har fart i fødderne, noget som landstræneren sætter stor pris på, og jeg forstår da udmærket valget. Vibe har gjort det godt i Sønderjyslke, og han var i sidste sæson en at de største positive overraskelser i Superligaen.

Helenius er en af de få danske angribere i Superligaen, som scorer med jævne mellemrum, og så har han højden til at være en trussel i feltet. DBU ved stadig ikke, om landsholdet kan bruge Bendtner i kvalifikationskampen mod Tjekkiet. Afgørelsen på hans karantænesag falder den 27. august, dagen før Morten Olsen udtager sin trup til Tjekkiet-kampen. Så Helenius er substitut, selv om han i landstrænerens optik stadig kun er en udviklingsspiller. Det siger lidt om, at Danmark stadig er fattigt på ægte angribere.

Hvis alle i truppen holder sig fri for skader, vil holdet mod Slovakiet sandsynligvis se således ud: Målmand: Stephan Andersen, Evian. Forsvar: Lars Jacobsen, FCK, Andreas Bjelland, Twente, Daniel Agger, Liverpool og Jesper Juelsgård, FCM. Midtbane: William Kvist, Stuttgart, Niki Zimling, Brugge og Christian Eriksen, Ajax. Angreb: Tobias Mikkelsen, Fürth, Nicklas Bendner, Arsenal og Michael Krohn-Dehli, Brøndby..

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Claus Jessen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen