Travklub 20 min. siden
Lyner Race i Malmø
Superligaen 46 min. siden
Tallene bag sæsonen: Brøndby taber tilskuere
Formel 1 47 min. siden
Scorer topkarakterer trods Monaco-bommert - Kevin får hug
Ishockey 1 time siden
Pittsburgh vinder første finale i NHL på sent sejrsmål
Håndbold 1 time siden
Efter lækket brev: Her er kvindernes utvetydige reaktion
Champions League 2 timer siden
Kollega kollapsede for øjnene af Werge under CL-finalen
Spansk fodbold 3 timer siden
Afgørelsens time nærmer sig: Messi risikerer fængselsstraf
Anden sport 3 timer siden
NBA-finale bliver et opgør mellem sportens to største giganter
FC Midtjylland 3 timer siden
Stor profil på FC Midtjyllands guld-hold: Nu indstiller han karrieren
Formel 1 3 timer siden
Kevin forsvarer ny bøjle: Ingen har lyst til at dø
Intl. fodbold 11 timer siden
Neymar hylder Lukas Graham
Landsholdsfodbold 11 timer siden
Sverige spiller 0-0 uden Zlatan i EM-test
Brøndby 12 timer siden
Her er Brøndbys store sommer-cirkus
Speedway 12 timer siden
Dansk speedwaykører er udskrevet fra hospitalet
Spansk fodbold 13 timer siden
Millionerne ruller: Så meget scorer Durmisi i Betis
Superligaen 13 timer siden
Superligaens sæbehandsker: Sølvvinder med kæmpe drops
Landsholdsfodbold 13 timer siden
Med på et afbud: På vej til Sydkorea – skal til Japan i stedet for
Allan Olsen 14 timer siden
I jubler Brøndby, men I er slet ikke Europa-klar
Håndbold 14 timer siden
KIF er til spansk: Forstærker sig med seks nye spillere
FC København 14 timer siden
Delaney: Sandsynligt jeg bliver i FCK
Jan Jensen

Brøndby sendt i knæ af elendig ledelse

Dansk klubfodbold er lammet efter kendelsen fra voldgiftsretten, men ingen er tjent med at lukke klubber

  • Per Bjerregaard og Benny Winther har ikke haft nogen heldig hånd i Brøndby de sidste mange år. Tværtimod. (Foto: Lars Krabbe)
Per Bjerregaard og Benny Winther har ikke haft nogen heldig hånd i Brøndby de sidste mange år. Tværtimod. (Foto: Lars Krabbe)

Der skal mange rige onkler til, hvis Brøndby og såmænd også AaB med flere skal komme helskindet over det klare nederlag, som klubberne led i den såkaldte feriepengesag. Det er straks værd at bemærke, at kendelsen ikke kan ankes, og at den danner præcedens. Derfor er der i realiteten 1500 spillere, som nu kan komme rendende med krav om efterbetaling af feriepenge.

Prøvesagen, som voldgiftsretten har behandlet, handler om de tre Brøndby-spillere, Peter Madsen, Thomas Rasmussen og Martin Ericsson. Over fire millioner kroner skal Brøndby nu efterbetale de tre i feriepenge og i bod. Det samlede krav mod Brøndby er på 23,5 millioner kroner, og oven i kommer så boden. Det vil sige, at Brøndby samlet skal af med omkring 25 millioner kroner.

Penge som klubben ikke har. For kort tid siden måtte Brøndby låne 10 millioner kroner af klubbens næstformand, Benny Winther, for at klare den daglige drift. Kendelsen i dag slår bunden helt ud af klubbens pengekasse. Med mindre der som nævnt dukker rige onkler op. Men den slags findes vist kun i eventyrbøgerne.

Næste klub i farezonen er nordjyske AaB, som også kæmpper med en dårlig økonomi. Her venter et krav om efterbetaling af feriepenge til et samlet beløb på mellem 15 og 20 millioner kroner. Og det er ikke penge, som klubben har sat til side i tilfælde af, at de skulle tabe sagen ved Voldgiftsretten.

Se også: Sådan er afgørelsen i feriepenge-sagen

Afgørelsen får både Divisionsforeningen og klubberne til at se meget skidt ud. Sagen har lumret siden den overenskomst, der blev indgået i 2004, og siden 2010 har offenligheden via Ekstra Bladet kendt til, at der var placeret en bombe under klubbernes økonomi. Men intet er gjort for at forberede sig på udfaldet i dag, og nu står Brøndby og andre i kviksand til knæene.

Spillerne har vundet er klar sejr. Men det kan blive en pyrrhussejr, hvis det kommer så vidt, at at flere af klubberne i Superligaen må opgive at drive professionel fodbold. Så mangler der jo arbejdsplader.

Spillerforeningens direktør, Mads Øland, går da også efter at sikre holdbare løsninger, så spillerne får deres penge samtidig med, at klubberne kan fortsætte driften. Det må betyde, at der arbejdes på en form for afdragsordning. Hvilket lyder som en fornuftig løsning.

Se også: Brøndby-direktør: Vi havde gerne anket dommen

Hele denne sag efterlader indtrykket af, at dansk fodbold på mange poster stadig styres af amatører eller i hvert fald af folk, som ikke er dygtige nok. Sådan har indtrykket længe været af forholdene i ikke mindst Brøndby, hvor en lille kreds af selvfede og bedrevidende ledere alt for længe fik lov til at køre klubben i sænk, både sportsligt og økonomisk.

Kendelsen i dag er en syngende lussing og en ualmindelig dyr lærestreg. Det er et monument over elendig ledelse. Men dansk foldbold er ikke tjent ved at hverken Brøndby, AaB eller andre bliver degraderet på grund af sagen. Det ville jo først og fremmest ramme spillerne på deres daglige brød, og de burde jo netop fremstå som vinderne i i den her sag. Det bliver de ikke, hvis de mister deres arbejde.

Seneste Ekstra Bladet job

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Pernille Holbøll
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen