En dumper - to rammer toppen

Nok vandt vi 28-22 over et afbudsramt slovensk hold, men bundniveauet er for lavt og det udløser også en dumpekarakter 

Line Jørgensen så skidt ud. Foto: Lars Poulsen
Line Jørgensen så skidt ud. Foto: Lars Poulsen

JEP, VI FIK den forventede sejr i vores første kamp i EM-kvalifikationen, men bundniveauet er stadig overaskende lavt. Så store udfald som vi så i første halvleg er svære at forklare. Men helt tydeligt har vi en plan A og en fornuftig startsyver, og det så rigtig godt ud i det første kvarter. Ikke mindst fordi Sandra Toft i målet var et levende plankeværk.

Den periode skulle vi havde brugt til helt at lukke kampen, men ved 9-2 gik det i stå. Og så havde vi ingen plan B. Slovenerne ændrede kampbilledet, da de ændrede forsvar. De gik lidt længere frem for at stoppe vores krydsspil, og de gik i sær tæt på vores højre back.

DET ØDELAGDE rytmen i vores angreb, og i stedet for at slå koldt vand i blodet begyndte holdet at forcere. Og det gik helt i ged, da Klavs Bruun begyndte at skifte ud. Line Jørgensen, som har været savnet, var noget rusten, da hun fik chancen, og hendes sammenspil med playmaker Lotte Grigel var uskønt. Hvad værre var, det udløste en række tekniske fejl.

Artiklen fortsætter under billedet

Det blev en kamp med store udsving. Stine Jørgensen, som her forsøger direkte på tremeter, fandt heller ikke helt melodien. Foto: Lars Poulsen
Det blev en kamp med store udsving. Stine Jørgensen, som her forsøger direkte på tremeter, fandt heller ikke helt melodien. Foto: Lars Poulsen
 

KLAVS BRUUN var længe om at tage en timeout. Hele 24 minutter gik der, og på det tidspunkt var vores forspring skrumpet til to mål.

Tingene blev heldigvis stabiliseret, da kampens anden store danske spiller, Kathrine Heindahl, kom tilbage efter en pause på bænken. Hun sikrede ro i begge ender af banen. Og med startsyveren tilbage i 2. halvleg blev kampen kørt hjem.

DE DANSKE KARAKTERER

1. Sandra Toft 5 

40. Althea Reinhardt UB

2. Pauline Bøgelund UB

5. Sarah Iversen 2

7. Maria Fisker 3

9. Fie Woller 2

10. Kathrine Heindahl 5

14. Lotte Grigel 2

18. Mette Tranborg 3

19. Line Jørgensen 1

21. Kristina Kristiansen UB

25. Trine Østergaard 2

28. Stine Jørgensen 3

29. Annette Jensen UB

31. Line Haugsted 4

34. Rikke Iversen UB

Klavs Bruun 3

Kathrine Heindahl var den helt store spiller på det danske hold. Foto: Lars Poulsen
Kathrine Heindahl var den helt store spiller på det danske hold. Foto: Lars Poulsen
 

Se også: Mulle: Jeg er en gammel pige med kuldegysninger

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen