Indlæser...

TV: NFL-stjerne jogger i bar røv

Hør Chad Ochocincos forklaring på, at han joggede rundt i naturen iført bar røv og dolk

21:36, 06. mar 2010 | Thor Carlskov

Annonce

Chad Ochicinco er en af NFL's største personligheder. (Foto: AP)
Chad Ochicinco er en af NFL's største personligheder. (Foto: AP)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Chad Ochocinco er et 'odd number', som man siger i Guds eget land, og det kan man afkode allerede af hans tilkøbte efternavn, som er spansk for 8 og 5 - tallene på hans spilledragt i Cincinnati Bengals.

Det sidste eksempel på NFL-stjernens excentricitet er en video på YouTube, hvori Ochocinco ses jogge nøgen. Af videoen fremgår det, at det er i Hollenbeck Park i Los Angeles.

I et interview med Sports Illustrated benægter Bengals-spilleren dog, at det foregik i Hollenbeck. Måske for at slippe for nærgående spørgsmål fra det amerikanske sædelighedspoliti.

Her er en del af interviewet, hvor Ochicinco også benægter, at der skulle være tale om en reklame for hans eneste påklædning i videoen, et par løbesko fra Reebok:

SI: Du har på det seneste været i overskrifterne for nogle interessante ting.

Ochocinco: Det er en god ting. Husk på, at mine overskrifter altid er positive.

SI: Lad os starte med videoen af dig, der jogger nøgen. Hvad handler det om? Er det en reklamevideo?

Ochocinco: Jeg løb nøgen. Det var indenfor mit hjems grænser. Fucking nysgerrige mennesker filmede mig.

SI: Så det var ikke en reklamevideo eller sådan?

Ochocinco: Nej, nej, nej.

SI: Jogger du altid nøgen?

Ochocinco: Yeah, hvorfor skulle jeg ikke det? Hvad er der galt med det? Jeg går nøgen i bad.

SI: Det er ikke hver dag, man ser folk jogge nøgen.

Ochocinco: Nogle af de ting, jeg gør, er ikke normale.

SI: Jeg skulle mene, det ville være ubehageligt at løbe rundt og dingle blandt alle de løsthængende kviste og bær.

Ochocinco: Næh. Det afhænger. Man skal være glat, mand.

Annonce