Indlæser...

Fans jagter spillerne ud af banen

Fire røde kort var med til at ophidse irakiske fans under ungdomsturneringen Gothia Cup. Fans jagtede spillerne efter kampen

13:43, 23. jul 2010 | Hans-Henrik Hare

Billederne fra Viasat viser, hvordan tilskuerne gik amok i Göteborg. (Foto: Viasat)
Billederne fra Viasat viser, hvordan tilskuerne gik amok i Göteborg. (Foto: Viasat) Se stort billede | Del

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Begrebet dårlig taber fik sig en ny betydning efter 1/8-finalen i ungdomsturneringen Gothia Cup i Sverige torsdag.

Hér viste irakiske Al Madinas tilhængere ikke just forbilledlig opførsel efter nederlaget til hjemmeholdet IFK Göteborg.

Omkring 100 frustrerede fans væltede ind på banen og satte i jagt efter de svenske spillere.

Flere spillere blev indhentet og ramt af slag, mens også dommer Joakim Nilsson fik mindst ét spark i ryggen.

- Jeg græder. Det er sørgeligt, sagde Viasats ekspert Bosse Petersson, der kommenterede kampen til tv.

Fire røde kort til Al Madina
- Nogle tilskuere brød sig ikke om resultatet, så de indvaderede banen. Så vi måtte beskytte spillerne. Så vidt jeg er orienteret, var spillerne ikke i direkte slåskamp, fortæller vagthavende ved politiet i Göteborg, Kent-Ole Nilsen.

Stemningen på banen under kampen havde heller ikke været for god. Dommeren delte fire røde kort ud - iøvrigt alle fire til irakerne, hvilket forklarer, hvorfor tilskuerne også havde set sig vrisne på dommeren.

Ifølge Aftonbladets oplysninger skulle en svensk spiller have tysset på tilskuerne og kysset klubemblemet på sin trøje mod slutningen af kampen, hvad der åbenbart havde været for tilskuerne, hvad en rød klud er for en tyr.

- Nogle af spillerne gemte sig, mens andre stak mod politistationen. Kort efter kom politiet og lagde en dæmper på stemningen. Men det havde jeg alligevel aldrig regnet med at opleve til en ungdomskamp, siger Bosse Petersson.

Annonce