Se selvmålet i tv-klippet over artiklen
----------
De mindre, europæiske ligaer er så småt ved at starte op efter sommerpausen, og i weekenden gik det løs i Ukraine.
Kampen mellem Chernomorets og Zakarpattia lyder måske ikke som noget potentielt opsigtsvækkende, men lige præcis det sørgede Zarkapattias Evgen Eliseev for efter en halv time, da han scorede et helt formidabelt selvmål.
Han prøvede at uskadeliggøre hjemmeholdets angreb ved at lægge bolden tilbage til keeperen, men fik lidt rigeligt luft under, og ja... Resultatet kan ses i videoen over artiklen.
Målet betød 2-0 til Chernomorets, som også kom foran 3-0. Efter pausen var hjemmeholdet ved at smide det hele væk, men slap med skrækken og 3-2.
