Historie

1979: Sovjet invaderer Afghanistan

Afghanistan har siden 2001 været et land i krig mod terror. Men landet har faktisk været hærget af krig i mere end 30 år





Vi tænker ofte på Afghanistan som det land, hvor der føres krig mod terrorister. Sådan har det været siden 2001, hvor en koalitionsstyrke inklusive danske tropper gik ind i landet. Imidlertid har landet været besat utallige gange, deriblandt af det tidligere Sovjetunionen (USSR). USSR tilbragte over ni år i kamp mod afghanske modstandsstyrker, der blandt andet blev støttet af USA.

Russiske tropper i Afghanistan(Video:YouTube)

Den 28. april 1978 gennemførte det afghanske kommunistparti et blodigt statskup og overtog magten i landet. Den nye regering gav kvinder stemmeret, forbød tvangsægteskaber og erstattede de islamiske love med sekulære, marxistiske love.

Oprørere agressive
Det var ikke populært i det overvejende muslimske land, og modstanden viste sig gennem en meget aggressiv modstand fra såkaldte mujahedinoprørere, mange af dem med støtte fra den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

Den 25. december 1979 rykkede den røde hær ind i Kabul, da den sovjetiske ledelse i Moskva var bange for, at den nye præsident Amin skulle søge støtte hos USA.

Bin Laden var med
En af de militære grupper, der bekæmpede den sovjetisk kontrollerede regering var ledet af en nu afdød terrorleder, Osama Bin Laden.

Osama bin Laden var en rig saudiaraber, og han sendte penge, våben og muslimske krigere ind i landet fra nabolandet Pakistan. I 1988 dannede han formelt organisationen al-Qaeda for endeligt at besejre Sovjetunionen og derefter fortsætte den hellige krig over hele verden.

Endelig hjem?
I februar 1989 trak Sovjetunionen sine styrker hjem, men fortsatte med at støtte det Afghanske kommunistiske styre, mens USA og Saudi Arabien fortsat støttede oprørene.

Sovjetunionen blev opløst i 1992, og da støtten til styret i Afghanistan dermed ophørte, overtog mujahedinerne. Dette førte siden til en afghansk borgerkrig og derefter en islamisk stat under ledelse af Taleban-bevægelsen.

kommentarer
Vis kommentarer
Historie