Historie

1963: Hvem dræbte JFK?

John Fitzgerald Kennedy, mest kendt som JFK eller "Jack Kennedy", nåede kun at være præsident i to år. Den 22. november 1963 blev han skudt





Mordet skete i Texas, og morderen var Lee Harvey Oswald. Han nåede aldrig i retten, for han blev nemlig selv skudt af natklubejeren Jack Ruby, der var dødssyg af cancer, og som aldrig selv fortalte om sine motiver. Af samme grund har mordet, og hvem der stod bag, været diskuteret lige siden.

Abraham Zapruder filmede mordet på John F. Kennedy(Video:YouTube)

JFK var en af USA’s mest populære præsidenter, og der gik et suk gennem hele verden, da han blev dræbt. Den officielle forklaring har i mange år lydt, at det var en enkelt mand, Lee Harvey Oswald, med sin egen forskruede dagsorden, der stod bag mordet.

Mafia?
Men et par sætninger fra en mafia-leder i fængsel, bliver ved med at lyde i medierne:
- Jeg fik den skiderik dræbt. Han var en sten i min sko, sagde Carlos Marcello, chef for mafiaen i New Orleans angiveligt til sin cellekammerat.

Cellekammeraten arbejdede for FBI, og han fortalte sine overordnede, hvad den magtfulde mafiaboss havde sagt.
JFK arbejdede gennem mange år mod mafiaen, der bestemt ikke var glade for ham. Hans bror, Robert Kennedy, var justitsminister og førte an i kampen mod organiseret kriminalitet, og Marcello havde fortalt en privatdetektiv, at den bedste måde at ramme ham på, ville være ved at dræbe JFK.

Skyldte penge
Og så var der endnu en detalje: Natklubejeren Jack Ruby, der senere skød Lee Harvey Oswald, skyldte angiveligt Marcello en masse penge.
Teorien om, at mafiaen var involveret, har været fremme mange gange i bøger og på film, men problemet er vidnerne.
Hvis mafiaen var involveret, ville rigtig mange mennesker kende til det. Og kunne de være tavse i så lang tid efter?

Hvad angår Carlos Marcello, så sagde han ikke mere om JFK. Han blev alvorligt syg i fængslet, blev løsladt og endte sine dage som stærkt dement, ude af stand til at genkende selv sine egne slægtninge.

kommentarer
Vis kommentarer
Historie