Historie

1933: Hitler afskaffer demokratiet: Ny diktator

Efter at have afsonet kun ni måneder i fængsel for forsøg på statskup, slap Adolf Hitler ud. Han satte sig for at skaffe total magt i Tyskland. Først demokratisk, siden som diktator





Adolf Hitler voksede op i Linz, Østrig med det faste forsæt at ville være kunstner. Efter at have forsøgt at komme på kunstskole, været blevet afvist og en kort periode ernæret sig som farvelægger af postkort, endte han i den Bayriske hær, hvor han var kurer under 1. Verdenskrig. Han blev såret første gang i 1916 og blev kortvarigt blind efter et gasangreb ved krigens slutning.

Hitler taler i 1933 - efter han har vundet magten (Video: YouTube)

Da 1. verdenskrig var forbi, var Tyskland et stækket land underlagt stramme regler af sejrsherrerne, der blandt andet forbød tysk militær oprustning.

Elsker Tyskland
Hitler elskede Tyskland, trods sin Østrigske opvækst. Han blev i Bayern, hvor flere nationalistiske bevægelser var i gang, heriblandt "Schwarze Reichswehr", det sorte rigsværn, der talte major Ernst Röhm. Röhm kunne lide Hitler. Hitler var en stor taler, og han fik til opgave at sprede nationalistisk tankegods hos arbejderne og udspionere de andre partier i München.

Kaos
I det politiske kaos efter krigen, opstod Deutsche Arbeiterpartei (DAP, Det tyske arbejderparti). Her føg det med fremmedfjendtlige, antisemitiske og pseudo-socialistiske ideer, kombineret med stortysk nationalisme, lige noget for Adolf Hitler, der demonstrerede sin veltalenhed alerede ved første møde i 1919.
Samtidig kom Hitler for første gang i berøring med den antisemitiske forfatter Dietrich Eckart fra 'Thuleselskabet'.

Ølstue-kuppet
Hitler fik flere og flere tilhørere og skaffede medlemmer til partiet. I 1920 sørgede han personligt for, at ordet ’nationalsocialistisk’ kom med i partinavnet, der nu var Nationalsozialistische Deutsche Arbeiterpartei, NSDAP, Nazi-partiet. I 1922 blev swastikaen, hagekorset, præsenteret for Hitler. Hagekorset var et gammelt soltegn, der i sin tid var forbundet med lykke og fremgang. Det blev nu symbol på et nyt parti. I 1923 forsøgte Hitler sammen med en række bevæbnede mænd at omstyrte Münchens styre, det såkaldte 'Ølstue-kup'. Det lykkedes ikke, Hitler endte i fængsel, men ikke ret længe. Embedsmænd og dommere i byen var nemlig enige med ham i mange af hans synspunkter, så han blev behandlet uhørt mildt og fik en dom på fem år. Tiden i fængslet brugte han på at skrive sin selvbiografi, Mein Kampf, Min Kamp, en bestseller og en af de mest læste bøger i Tyskland de kommende år.
Han kom slet ikke til at sidde i fængsel de fem år, han var idømt - det blev kun til ni måneder, og da han kom ud, var han en populær mand i Tyskland, også politisk.

Demokratisk valgt
Hitler vidste, at han var nødt til at vinde magten demokratisk. Han sørgede for at få sit parti ind i rigsdagen, hvor de arbejdede for deres egne mål. Og så havde han SA - Sturm-Abteilung - et tæskehold anført af Ernst Röhm, der lavede ballade og slagsmål ved vælgermøder. Da den store depression og børskrakket i 1929 ramte Tyskland for fuld kraft, var tiden inde. Den tidligere regering brød sammen og centrum-politikeren Heinrich Brüning, støttet af rigspræsident Paul von Hindenburg kunne nu regere ved hjælp af provisoriske nødforordninger, der reelt set satte demokratiet ud af kraft. Da der var valg til Rigsagen i 1930, fik NSDAP for alvor fat. De gik fra 2,6 procent af stemmerne til 18,3 og havde nu 107 repræsentanter i Rigsdagen.

Valg udskrives
I 1932 lykkedes det Hitler at blive tysk statsborger - nu kunne han opstilles som rigspræsident. Men han skulle først forbi Hindenburg, der fik flere stemmer end han. Til gengæld havde Hitler nu det største parti med 48,54 procent af stemmerne. Det lykkedes Hitler at blive udnævnt som kansler den 30. Januar 1933, blandt andet fordi industrien og adelen støttede ham moralsk og økonomisk af en simpel grund: De var bange for kommunismen, der gik sin sejrsgang over store dele af verden. Og så ville de have oprustning igen. Det lovede Hitler dem.
Men det var ikke nok at være Kansler. Hitler overtalte Hindenburg til at udskrive endnu et valg, men natten til den 28. februar begyndte rigsdagsbygningen at brænde. Rygterne gik at branden var påsat. Og at det var kommunister, der havde sat ild på.

Undtagelsestilstand
Hitler var ikke sen til at udnytte situationen og sætte landet i undtagelsestilstand, en nødbestemmelse i artikel 48 i Weimarforfatningen blev sat i værk. Nu kunne Adolf Hitler sætte grundlæggende rettigheder ud af kraft og gennemføre love uden om rigsdagen. Men nødbestemmelsen gjaldt ikke for evigt og for at forlænge den, krævedes der en ny lov, der skulle støttes af 2/3 af rigsdagen. Den blev vedtaget 23. marts. Hitler havde nu fuldkommen magt over Tyskland.
Loven trådte i kraft dagen efter, den 24. marts 1933 og dermed begyndte Nazi-Tyskland, Det tredje rige, med en mand med absolut og enerådende magt ved roret: Adolf Hitler, tidligere postkortfarvelægger, kunne gå i gang med at ændre verdenshistorien.

kommentarer
Vis kommentarer
Historie