1915: Kvinder får stemmeret i Danmark

Demokratiet blev indført med grundloven i 1849. 66 år skulle der gå, før kvinderne blev en del af demokratiet





Den 5. juni 1915 samledes over 12.000 kvinder foran Amalienborg Slotsplads. Det skete for at fejre, at de gennem en grundlovsændring endelig kunne stemme ved folketingsvalg.

Rigsarkivet fortæller om stemmeret for kvinder (video: YouTube)

Demokratiet blev indført i Danmark med grundloven af 5. juni 1849. Den gjaldt dog kun mænd. Den gjaldt endda kun nogle mænd: For at være stemmeberettiget og valgbar skulle man nemlig være ustraffet, selvforsørgende, over 30 år og med egen husstand.

Kommunal stemmeret
I 1886 fremsatte venstrepolitikeren Frederik Bajer et lovforslag om kommunal stemmeret til kvinder. Det førte en årelang debat med sig, hvor det samme forslag blev fremsat i flere omgange og godkendt i Folketinget, men efterfølgende nedstemt i Landstinget. På den tid var det danske parlament nemlig opdelt i to kamre, hvor Landstinget havde det endelige ord.
Efterhånden mobiliserede tusinder af kvinder sig i kampen for stemmeret, og det gik fra at være en københavnsk sag, til at være noget hele landet gik op i. I 1907 blev Landsforbundet for Kvinders Valgret dannet. I løbet af få år nåede forbundet op på 160 lokalafdelinger og ca. 11.000 medlemmer på landsplan.

Valgbare
I 1908 nåede kvinderne endnu et stykke af vejen: De fik stemmeret og blev valgbare til de kommunale råd, i dag kaldet byråd. Året efter blev 127 kvinder valgt ind i kommuner landet over, men stemmeprocenten var ikke imponerende. Kun 50 procent af kvinderne deltog mod 76,5 procent af mændene.
Den 5. juni 1915 blev selve grundloven ændret, og nu fik kvinder ret til både at kunne stemme og opstille til Rigsdagen. Ved det efterfølgende rigsdagsvalg i 1918 var der 41 kvinder opstillet ud af i alt 402 kandidater. Fire kvinder blev valgt til Folketinget og fem til Landstinget.

I 1925 blev Nina Bang både Danmarks og verdens første kvindelige minister i en parlamentarisk regering.

I 2011 blev Helle Thorning-Schmidt udpeget som Danmarks første kvindelige statsminister.

kommentarer
Vis kommentarer
Historie