Historie

1911: Fandt Sydpolen: Hundene blev hans redning

Roald Asmussen var opdagelsesrejsende, og levede et liv med farefulde ekspeditioner. Den største gik til Sydpolen, som han indtog - i et skæbnesvangert kapløb med en ligeså stædig englænder





Roald Amundsen blev født ind i en norsk søfartsfamilie. Faderen, Jens Amundsen havde opbygget en rederivirksomhed med 22 sejlskibe, og da Amundsen var spæd, flyttede hele familien til Oslo. Amundsen tilbragte nogle triste år på universitetet for at opfylde forældrenes ambitioner om, at han skulle blive læge. Men da begge forældre døde omkring 1893, solgte han bøgerne. Og stak til søs. Den store inspirator dengang var Fridtjof Nansen, hvis krydsning af Grønland i 1888 var gået verden rundt.

Amundsens historie - kort (video: YouTube)

Hemmelige planer
Efter en tid om bord på et hvalfangerskib og en legendarisk tur gennem Nordvestpassagen med 'Gjøa' i 1903-1906, ville Amundsen på en ekspedition til Nordpolen. Han udrustede Fridtjof Nansens skib 'Fram' til sådan en tur, men efter at have hørt nyhederne om amerikaneren Robert Edwin Peary succesfulde nordpolsfærd i april 1909, skiftede Amundsen mening - nu var det Sydpolen det gjaldt. Men han fortalte ikke nogen om sine nye planer, han var stærkt forgældet, og det havde været svært nok at få sponsoreret turen nordpå. Og så havde han en modstander: Englænderen Robert Scott, der havde annonceret sin tur til Sydpolen, længe før Amundsen overhovedet fik ideen.

- Den engelske ekspedition var mest videnskabelig. Sydpolen var en sidegevinst for dem, men for mig var den selve målet, hævede Amundsen senere. Det var ikke sandt.

Robert Scotts egentlige mål var, ligesom Amundsens, Sydpolen, noget han havde fortalt vidt og bredt om.
Men Amundsen ser ingen grund til at fortælle Scott eller ret mange andre om, at han også er på vej.

- Der var ingen grund til at fortælle verden om, hvad jeg havde tænkt mig, det ville bare give en masse diskussion i medierne, skriver Amundsen, der kun satte sin bror ind i, hvor han egentlig ville hen.

97 slædehunde
Nordmændene forlod Christiania den 9. august 1910, otte uger efter at Robert Scotts 'Terra Nova'-ekspedition var taget af sted. Om bord på skibet havde Amundsen 97 grønlandske slædehunde, og de blev nøglen til den succes, han ville få senere. Den 9. september, mens skibet lå i Madeira, kaldte han besætningen sammen og fortalte dem om sit mål, Sydpolen.
De sagde alle ja til at tage med. Amundsens bror deltog ikke, han havde sin del af planen at udføre: Han blev på Madeira, blandt andet for at sende Scott et telegram om Amundsens plan – men først i oktober, når 'Fram' var afsejlet. Scott blev noget overrasket, men tog det roligt, da han ikke regnede med, at 'Fram' kunne klare det hårde vejr.
Fire måneder senere ankom 'Fram' til Ross Island. Amundsen lagde til i Hvalbugten, og han kom dermed en hel breddegrad tættere på Polen end Scott. Han sparede dermed over 100 kilometer. Og så var der masser dyr og frisk kød. De lavede en lejr og begyndte at lægge depoter ud. De næste fire mørke måneder skulle der arbejdes, og der blev lavet mange videnskabelige observationer. Den 24. august kom solen igen, men først fire uger senere var vejret godt nok til at rejse.
Endelig, fredag den 8. september 1911, tog otte mænd med slæder trukket af 86 hunde af sted. De rendte ind i uvejr og forfrysninger og måtte vende tilbage til lejren. Den 20. oktober tog de af sted igen, denne gang kun fem mand med fire slæder. Fredag den 14. december 1911, blev det norske flag plantet på den geografiske sydpol. De efterlod et telt og et brev til Robert Scott. Det tog dem 39 dage at komme tilbage til hovedlejren og yderligere en måned at sejle ’Fram’ frem til civilisationen, hvor Amundsen endelige kunne telegrafere de historiske nyheder til sin bror og verden.

Scotts katastrofe
Hvad angår Robert Scotts ekspedition, endte den katastrofalt. Scott mente ikke, at hunde var et værdigt dyr til transport og havde i stedet medbragt ponyer. De døde af kulde, da man skulle lægge depoter ud. Så selve Scotts rejse mod polen, foregik udelukkende på ski. Da holdet endelige nåede Sydpolen, var det kun for at opdage, at Amundsen allerede havde været der. De døde alle på vej hjem til skibet. Robert Scotts sidste dagbogsnotat er fra den 29 marts, 1912:
'Vi fortsætter til den bitre ende, men vi er svagere, og enden er nær. Det er ærgerligt, men jeg tror ikke, jeg kan skrive mere'

kommentarer
Vis kommentarer
Historie