1864: Katastrofen i Sønderjylland

Hertugdømmerne ville have selvstyre. Uenigheden resulterede i, at Danmark mistede det nordlige Tyskland og landets grænser blev rykket





Engang var en stor del af det nordlige Tyskland også dansk. Danmark mistede imidlertid besiddelserne i krigen af 1864.

Feltkanon affyres ved Dybbøl Banke (video: YouTube)

Før 1864 var Danmarks omfang defineret i det, som kaldtes Helstaten. Det danske monarki bestod af adskillige dele: Selve Helstaten omfattede Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg. Dertil kom ”bilandene” Island og Færøerne, samt kolonierne Grønland, Guldkysten, Trankebar og De Dansk-Vestindiske Øer.

39 kongeriger
Tyskland bestod dengang af 39 små og store kongeriger, fyrstendømmer og fristæder kaldet Det Tyske Forbund (Der Deutsche Bund).
I kongeriget Danmark blev der med grundloven af 1849 indført en fri og moderne forfatning. Det gav imidlertid problemer med hertugdømmerne, da de krævede udstrakt selvstyre og fandt opbakning hos Det Tyske Forbund. I 1863 forsøgte Danmark at udstrække dele af den danske grundlov over Slesvig gennem den såkaldte Novemberforfatning, men det faldt ikke i god jord og medførte en tysk modreaktion. Den 23. december 1863 gik tyske soldater ind i Lauenburg og Holsten. De danske tropper stationeret i de to hertugdømmer trak sig uden episoder tilbage til Slesvig.

Hæren samles
Østrig og Preussen, selvstændige aktører i Det Tyske Forbund, krævede den 16. januar 1864, at Novemberforfatningen skulle trækkes tilbage inden for to døgn, hvilket var praktisk umuligt. Der var i mellemtiden samlet en hær på 57.000 mand syd for Slesvig, og den 1. februar 1864 begyndte disse tropper deres march mod nord. Nu var der krig mellem det danske monarki og de allierede Preussen og Østrig.
Danskerne måtte hurtigt trække sig fra fæstningsanlægget Dannevirke og videre tilbage mod Flensborg. Den danske hær delte sig derefter og hoveddelen gik mod Dybbøl, hvor et stærkt fæstningsanlæg skulle beskytte mod tropperne fra syd. Dybbøl skulle holdes. Det var den sidste del af hertugdømmet Slesvig, som Danmark fortsat besad.

Dybbøls volde
Omkring den 20. februar 1864 stod godt 11.000 danske soldater overfor 37.000 preussiske og østrigske soldater sydfra. I en måneds tid bølgede kampene frem og tilbage, da danskerne lå godt beskyttet bag Dybbøls volde. Imidlertid var fjendens kanoner overlegne og udmattede den danske hær med konstante bombardementer.
Den 18. april kom det endelige stormangreb på voldene, og i løbet nogle timer fik den tyske alliance overtaget Dybbøl Banke. De danske tab var 671 faldne og 987 sårede, mens over 3.000 blev taget til fange.

Den 12. maj blev der efter forhandlinger i London indgået en våbenhvile mellem de implicerede parter. Der fulgte dog andre krigshandlinger helt frem til den endelige fredstrakat, som blev underskrevet i Wien d. 30. oktober. Resultatet var trist for Danmark, som måtte afstå Holsten, Lauenburg og Slesvig. Det danske monarkis grænse rykkede helt op til Kongeåen, og omkring 200.000 dansksindede i Slesvig kom under tysk herredømme.

Danmark opgav at benytte aktiv krigsførelse som politisk virkemiddel efter det store nederlag. Indtil Kosovokrigen i 1999 deltog Danmark ikke i nogen kamphandlinger uden for landets grænser.

Læs også

kommentarer
Vis kommentarer
Historie