1850: Istiden er forbi

Engang var det ikke nok med bare hue og vanter om vinteren. I gennemsnit var verden en grad koldere end i dag. Det skabte både kaos og alternative transportveje





Mellem 1550 og 1850 var verden i gennemsnit en grad koldere, end den er i dag. Det blev kaldt den lille istid, og den gav iskolde vintre og aflyste somre i Europa.

Pravda - en russisk avis - tror at vi får en ny istid snart - ikke global opvarmning(video:YouTube)

I Schweitz’ alper blev hele byer ødelagt af is og snemasser, der maste sig ned fra bjergene. Generelt lå sneen 100 meter længere nede ad bjergsiderne over hele Europa, end den gør i dag.

Skøjter på Themsen
På Themsen i England og i Hollands kanaler var isen så tyk, at der kunne afholdes skøjtekonkurrencer. Den første konkurrence i skøjteløb på Themsen var i 1607 og den sidste i 1814. Siden da har floden ikke været frosset til. I 1658 kunne den svenske hær fra Jylland marchere over isen på Lillebælt til Fyn og derefter videre over isen til Lolland på deres togt mod København. I 1780 frøs New Yorks havn til. Vinteren 1794-1795 var særlig slem, og den franske hær kunne trænge frem ad Hollands frosne floder, mens den hollandske flåde sad fast i isen.

Hungersnød
I en periode var der fødevaremangel efter den fejlslagne høst over hele Europa. Det betød hungersnød i Frankrig fra 1693–94, i Norge fra 1695–96 og i Sverige fra 1696–97. Disse sultkatastrofer kostede hvert sted 10 procent af befolkningen livet. I Finland og Estland døde mellem en tredjedel og en femtedel af befolkningen af sult. Der opstod også storme og stormfloder, der medførte dødsfald og meget tabt land langs tyske, hollandske og danske kyster. I 1695 var Island fuldstændig lukket inde i havis, og kun én havn var tilgængelig. Selv fra de højeste bjerge kunne man ikke se åbent vand i nogen retninger.

Vinteren 1708-1709, var den koldeste vinter i 500 år, hvilket gik særligt hårdt ud over Frankrig på grund af en efterfølgende hungersnød.

Fra 1850 vender vejret igen. Man ved ikke præcist hvorfor, men en af teorierne går på, at det voksende forbrug af fossilt brændsel i forbindelse med industrialiseringen slap så meget kuldioxid løs i atomsfæren, at det bevirkede en temperaturstigning.

Andre teorier handler om solens aktivitet, de såkaldte solpletter. Jo mere aktiv solen er, desto højere temperaturer i jordens atmosfære.

Vulkaner
En fremherskende teori handler om vulkansk aske, der har haft betydning for atmosfæren. Forskere har påvist fire store vulkanudbrud i 1300- tallet, og de kan have dæmpet temperaturen nok til at forårsage den lille istid.

I 1815 var der endnu et vulkanudbrud, som året efter i 1816 medførte det såkaldte år uden sommer. I 1816 oplevede man frostvejr i juli og august mange steder i Europa og USA.

kommentarer
Vis kommentarer
Historie