1849: Kongen: Nu kan jeg endelig sove

Indtil den 5. juni 1849 var Danmark et enevælde. Men med grundloven kunne kongen endelig se frem til folkelig magtdeling





Danmarks Riges Grundlov blev underskrevet 5. juni 1849 af Frederik den 7. Med den gik Danmark fra enevælde til konstitutionelt monarki.

1972: Dronning Margrethe bliver Danmarks første kvindelige regent (video: YouTube)

Det kongelige Danmark havde længe været under påvirkning af demokratiske tendenser i resten af Europa, og derfor skete overgangen fra enevælde til tidligt demokrati på fredelig vis. Christian 8. var konge fra 1839-1848 og Danmarks sidste konge under enevælden. Han indførte i sin tid nogle reformer, der betød friere vilkår for lokale råd. Han var dog til syvende og sidst stadig konservativ omkring bevarelsen af kongemagten og den såkaldte helstat, som Danmark var centrum for.

Magt til folket - og Kongen
I sit testamente indså han til sidst behovet for en konstitutionel forfatning, som ville medføre en ny folkelig magtdeling, men samtidig bevare så meget som muligt af kongemagten og helstatens eksistens.

Sønnen, Frederik 7., var ikke særligt interesseret i politik, men fulgte anbefalingerne og skabte det såkaldte Martsministerium, som skulle danne en grundlovgivende forsamling. Den forhandlede og nedskrev rammerne for en ny forfatning. Et endeligt kompromis blev vedtaget af forsamlingen den 25. marts, og Frederik 7. underskrev derefter Danmarks Riges Grundlov den 5. juni 1849.

Nu kan jeg sove!
Kongeriget Danmark vidste godt selv, at dets tid var omme: selve overgangen fra enevælde til folkestyre skete i fred og fordragelighed. Christian 8. var konge fra 1839-1848 og som Danmarks sidste enevældskonge, tillod han et begrænset bymæssigt og kommunalt selvstyre. Christian 8. anbefalede sønnen Frederik 7. at opgive enevælden. Frederik d. 7. var ikke særlig interesseret i politik og underskrev derfor Danmarks Riges Grundlov den 5. juni 1849.

- Så, nu kan jeg da sove, så længe jeg gider, skulle kongen have udtalt efter grundlovens indførelse.

Bønder får stemmeret
Grundloven gav i brede træk bønderne stemmeret trods adelens protester. Der var dog grænser for den folkelige indflydelse. Danmark fik nemlig et to-kammersystem: Folketinget og Landstinget. For at lovforslag kunne vedtages, skulle begge kamre godkende det. Det var svært, da der i Folketinget var et flertal af bønder, mens der i Landstinget var flertal af godsejere, adelige og andre velhavende repræsentanter. Der var ligesom i dag 179 medlemmer i Folketinget. Landstinget havde 66 medlemmer.

Ikke alle havde indflydelse ifølge den nye grundlov. Man skulle være mand og over 30 år. Kvinder, tosser, alkoholikere, fattighjælpsmodtagere, kriminelle og mange andre grupper i samfundet blev ikke sikret stemmeret. I alt fik ca. 15% af befolkningen stemmeret, hvilket på den tid alligevel var yderst demokratisk.

Grundloven er siden revideret flere gange, senest i 1953.

kommentarer
Vis kommentarer
Historie