1807: København bliver terrorbombet

Tre dage i træk regnede englændernes bomber ned over København





I 1807 havde briterne stillet Danmark et ultimativt krav: Giv os jeres flåde! England var dengang i krig med Frankrig og frygtede. at Danmarks Kong Frederik ville holde med franskmændene. Danmark sagde nej, og England sendte derfor det tunge skyts fra flåden af sted. 24 linjeskibe, 22 mindre skibe samt transportfartøjer med sammenlagt 30.000 mand ankom til Danmark, der stadig ikke ville forhandle. Den 16. august invaderede englænderne via Vedbæk og placerede deres tropper i en halvkreds rundt om København fra Svanemøllen til Kalveboderne.

Kunstnerisk bud på bombardementet - set fra den brændende Vor Frue Kirke (video: YouTube)

12 timers bombardement
Klokken halv otte om aftenen den 2. september tordnede kanonerne. Der blev blandt andet brugt brandraketter, og bombardementet fortsatte i 12 timer uden pause. De følgende to dage kom der yderligere bombardementer. Vor Frue Kirkes spir blev ramt, og kirken udbrændte totalt. En storbrand bredte sig nu omkring universitetet. Rundetårn med Trinitatis Kirke, der rummede universitetsbiblioteket på loftet, blev lige akkurat reddet. Bombardementet fortsatte om natten den 5. september. Danmark var efterhånden mør.

København kapitulerede
Den 6. september kapitulerede København, og man afgav flåden. 200 civile blev dræbt under bombardementerne, og i slutningen af oktober sejlede englænderne af sted med den danske flåde. 80 krigsskibe og 243 transportskibe, 17 linjeskibe, 17 fregatter og 19 mindre skibe samt 26 kanonbåde. Danmarks tid som dominerende på havene var slut.

kommentarer
Vis kommentarer
Historie