Historie

1503: Mona Lisa - smilet der varer evigt

Verdens mest berømte smil blev malet i starten af 1500-tallet





Verdens mest berømte smil på billedet Mona Lisa blev malet mellem 1503 og1506. Det blev bestilt af den velhavende Francesco del Giocondo, der ønskede et portræt af sin nye kone; den 24-årige Lisa Gherardini. Leonardo mente aldrig, at billedet blev færdigt. Da han døde, arvede hans elev Salaì billedet og solgte det senere videre til Kong François i Frankrig.

Mal selv Mona Lisa - i Paint (video: YouTube)

Den 21. august 1911 blev maleriet stjålet fra Louvre-museet i Paris. En fransk digter, Guillaume Apollinaire, var mistænkt og blev fængslet. Imidlertid var det en ansat på Louvre, der stod bag: Vincenzo Peruggia. Han var italiener og mente, billedet hørte til i Italien.

Gemt i to år
Han gemte det i to år, men blev afsløret, da han forsøgte at sælge det til et galleri i Firenze. Det stjålne maleri blev vist frem over hele Italien men i sidste ende returneret til Frankrig. Tyven afsonede seks måneders fængsel, men fik samtidig stor anerkendelse blandt italienerne for sin patriotisme. Siden dengang er billedet forsøgt stjålet eller vandaliseret flere gange, men hænger nu sikkert bag et lag skudsikkert glas på Louvre-museet i Paris.

kommentarer
Vis kommentarer
Historie