508 f.Kr.: Det guddommelige demokrati

Det vi i dag kalder demokrati, blev defineret i sin første form for over 2500 år siden. Dengang blev begrebet endda ophøjet og tilbedt i form af gudinden Demokratia





Ordet demokrati stammer fra oldgræsk og betyder ”folkets styre”. Hver gang man traf en afgørelse på de såkaldte folkeforsamlinger, blev redegørelsen indledt med 'det blev besluttet af folket'.

Et animeret bud på demokratiets væsen? (video: YouTube)

Verdens første demokrati opstod i Athen. Det blev indført af bystatens leder, Cleisthenes, i 508 f.Kr. og flyttede magten fra den tidligere tyranniske styreform til folkeforsamlingen, folkedomstolen og et nydannet råd på 500 mand.

Frihed og pligt
Grundlæggende handlede demokratiet om politisk frihed, pligttro at deltage i samfundets institutioner og om individuel frihed - forstået som frihed fra fjendtlig dominans. Det vigtigste aspekt af friheden var ytringsfrihed, nemlig at man havde ret til at tale til sine medborgere i politiske forsamlinger.

Alle skulle være lige for loven, men selve lighedsbegrebet var udelukkende politisk, det handlede ikke om penge eller social status. Et krav var dog, at man kunne opfylde pligter i forhold til bystatens forsvar og militær. Dermed var det ikke for alle, men kun voksne, mandlige athenere. Kvinder, børn, slaver og fremmede havde ikke demokratiske pligter eller rettigheder.

Valgret: 18 år også for grækere
På Aristoteles’ tid opnåede en athensk mand demokratisk deltagelse efter sin 18-års fødselsdag og yderligere to års værnepligt. Som 30-årig kunne han stille op som embedsmand eller dommer.

I samtiden var der også kritik af demokratiet som styreform. Filosoffen Platon kaldte det således for et skib, hvor alle ville styre. Tidlige former for direkte demokrati bestod eksempelvis af store afstemninger, hvor folkemængder råbte deres mening om for eller imod i en given sag. Den værste larm afgjorde afstemningen!

kommentarer
Vis kommentarer
Historie