Historie

2600 f.v.t: Mayaerne: kendt for kalender

Mayerne er et mystisk folk. De levede i veludviklede bysamfund, som de så pludselig forlod. I 2012 blev de verdenskendte for deres kalender - der sluttede





De var allerede væk, før de europæiske opdagelsesrejsende nåede frem.
År 1000 forlod de pludselige deres byer, der langsomt blev overgroet af jungle.
De hed Mayaer, og deres civilisation opstod 2600 år f.v.t. De havde store avancerede bysamfund med op til 100.000 indbyggere spredt ud over Mellemamerika, de levede på Yucatan halvøen i det sydlige Mexico og ved Guatemala. De var dygtige ingeniører og matematikere, og de brugte blandt andet deres evner på astronomi og byggekunst. Og så havde de et intensivt landbrug med store vand reservoirer og kunstvanding, en levevis, forskere i dag mener, var roden til deres udslettelse som civilisation.

Videoen herover skabte i 2012 en del panik blandt unge ved at sammenblande Mayakalender, Nostradamus og Gangnamstyle (video: YouTube)

Omkring år 1000, før de Europæiske opdagelsesrejsende fra især Spanien begyndte at gøre krav på området, var der nemlig tørke i flere årtier, viser nyere forskning, hvor man blandt andet har undersøgt sten og forsteninger i drypstenshuler i området.

Nul vand
Ud fra målinger af bestemte regnvands-isotoper i forsteningerne, er man nået frem til, at vandstanden i Chichancanab søen faldt med 30 procent, og at den årlige nedbør på Yucatàn halvøen faldt med 40.
Men selv om Mayakulturen døde som civilisation, står deres bygningsværker stadig tilbage, og der er fortsat millioner af mennesker i området, der taler deres sprog.

Dommedagskalender
I 2012 fik folkeslaget ekstra meget opmærksomhed. Det skyldtes Mayakalenderen, en meget præcis tidsregning, der er kendetegnet ved en ting: Den rinder ud. Og det gør den den. 21 december 2012, regnede forskerne sig frem til. Det medførte en længere række dommedags-profetier omkring denne dato. Flere film har blæst til stemningen og vist billeder af oversvømmelser og fremmede planeter, der skulle ramme jorden på netop denne dato.
Mexico formåede at tjene lidt penge på panikken og indførte 'Dommedags-turisme' i Mayernes gamle områder. Mayaerne brugte faktisk fire forskellige kalendersystemer, der blev kombineret på ret kompliceret vis og viste, hvornår det var godt at høste eller gå i krig.
Havde Mayaerne levet endnu, ville de efter al sandsynlighed bare have genstartet kalenderen, ganske som vi europæere har justeret den oprindelige Julianske kalender til den Gregorianske i 1700-tallet.

kommentarer
Vis kommentarer
Historie