Sport

1896: De Olympiske Lege genopstår

1503 år efter de var blevet bandlyst af den romerske kejser, Theodosius d. 1., blev de Olympiske Lege vakt til live på ny




13 nationer var repræsenteret og 262 deltagere, hvoraf de 186 var grækere, stillede til start, da de Olympiske Lege blev genfødt i 1896. Den franske idémand bag de moderne Olympiske Lege, Pierre de Coubertin, der fungerede som præsident for IOC, den internationale olympiske komité i årene 1896-1925, valgte to år før det gigantiske idrætsstævne i Athen legenes motto, da han udtalte ordene ’Citius, altius, fortius’ – ’hurtigere, højere, stærkere’.

Ingen atletikverdensrekorder
Ni discipliner var på programmet i dagene 6. til 15. april 1896, og der blev i alt dystet i 43 forskellige konkurrencer. Atletikkonkurrencerne, der blev afholdt på det moderniserede Panathinaiko Stadion for øjnene af 80.000 tilskuere, havde deltagelse af det største internationale felt af samtlige discipliner ved premiereudgaven af de moderne Olympiske Lege. Der blev ikke sat nogen atletikverdensrekorder under Legene, da blot meget få udøvere fra den egentlige verdenselite deltog i Athen, hvis stadion med sine meget spidse kurver i øvrigt vanskeliggjorde hurtige tider i løbekonkurrencerne.

Bemærkelsesværdigt var det dog, at amerikanske Thomas Burke vandt 100 meter løbet og 400 meter løbet, en kombination som ingen anden idrætsudøver har formået at kopiere i de moderne Olympiske Leges historie. Burkes tid på 100 meteren blev 12,0 sekunder, hvilket ville have svaret til, at han ikke engang ville have været nået til 80 meter mærket, hvis han havde stillet til start i det samme felt som Usain Bolt, da jamaicaneren 113 år efter Legene i Athen løb i verdensrekordtiden 9.58.

De olympiske svømmekonkurrencer i 1896 blev afholdt i åbent hav i Zea-bugten ud for Piræus’ kyst. I alt fire sæt medaljer skulle uddeles blandt svømmerne, og af dem tog ungarske Alfréd Hajós sig af halvdelen i henholdsvis 100 og 1200 meter fri. 28 år senere vandt den alsidige ungarer OL-sølv i arkitektur.

Én dansk sølvmedalje
I alt tre danske sportsfolk deltog ved Legene i 1896, hvor der i øvrigt kun blev uddelt to medaljer i hver disciplin: Sølv til vinderne og bronze til konkurrencernes nummer to. Viggo Jensen sørgede for Danmarks eneste sølvmedalje, da han efter en tæt dyst med britiske Launceston Elliot vandt vægtløftningskonkurrencens tohåndsstød-disciplin, ligesom han også vandt bronze i enhåndsstød. Holger Nielsen vandt en bronzemedalje i skydning, mens Eugen Schmidt som den eneste dansker måtte rejse tomhændet hjem fra Athen.

Verdenskrige eneste stopper for legene
Da Grækenlands Kong Georg d. 1. efter ti dages konkurrencer holdt talen ved afslutningsceremonien, var det allerede planlagt, at de Olympiske Lege skulle afholdes hvert fjerde år. Paris fik tildelt værtskabet for Legene i år 1900. De Moderne Olympiske Lege er blevet afholdt hvert fjerde år lige siden, bortset fra i årene 1916, 1940 og 1944, hvor verdenskrigene satte en stopper for idrætsbegivenhederne.
Siden 1924 har der udover sommer-Legene været afholdt særskilte Olympiske Lege for vintersportsdisciplinerne. Siden 1994 har vinter-Legene ligget to år forskudt af sommer-Legene.

kommentarer
Vis kommentarer
Sport