Sport

2004: Dansk guld-hattrick ved OL

15 år efter man overvejede at nedlægge kvindelandsholdet i håndbold, havde det sikret sig et verdensmesterskab, tre EM-titler og tre OL-guldmedaljer




Det danske kvindelandshold klarede sig ganske fornuftigt ved de første seks VM-indendørsslutrunder, der blev afviklet i årene 1957 til 1975. Holdet sluttede ikke dårligere end nummer ni og i 1962 blev det endda til sølvmedaljer.
Siden gik det gevaldigt ned ad bakke, og de danske piger formåede ikke at kvalificere sig til slutrunderne i 1978, ’82 og ’86. Det kvindelige håndboldlandshold var med andre ord en stor udgift, der udelukkende fungerede som en økonomisk byrde uden at levere resultater, der kunne retfærdiggøre omkostningerne.
Derfor fik vakse folk i håndboldforbundet den idé, at man ligeså godt kunne nedlægge kvindelandsholdet. Tankerne medførte naturligvis ramaskrig omkring holdet, og så vidt som til en nedlæggelse kom det da heller ikke. Og godt for det. De samme folk, der luftede idéen om at nedlægge kvindelandsholdet, kunne nemlig fire år senere, i 1993, konstatere, at holdet havde spillet sig til VM-sølvmedaljer med et mandskab bestående af lutter unge, ærgerrige og ambitiøse piger som Anja og Camilla Andersen, Annette Hoffmann og Janne Kolling.

Danmarks første VM-titel
Året efter vandt pigerne EM-guld og i 1996 kulminerede ’den gyldne generation’, da OL-guldet blev fragtet med hjem fra Legene i Atlanta. Manden i spidsen for holdet – træner Ulrik Wilbek – havde opbygget sit A-landshold omkring den stamme, der havde sikret sig VM-sølv for U-landshold i 1987. Wilbek stod også i spidsen for A-landsholdet, da det i 1997 sikrede sig Danmarks første VM-titel. Så kunne kaptajn ’Guldrik’ gå fra borde med rank ryg for at overlade sit mandskab til Jan Pytlick. Det lignede en ordentlig mundfuld for den unge fynbo, men han var ikke mureruddannet for ingenting og tog straks arbejdshandskerne på i bestræbelserne på at skaffe mere metal til dansk kvindehåndbold. Missionen lykkedes.
Ved sin første slutrunde, EM i 1998, skaffede Pytlick Danmark en sølvmedalje, og i 2000 kunne han i lighed med sin forgænger lade sig hylde som olympisk mester efter guldtriumfen ved Sydney-Legene.

OL-guld: tre på stribe
Det danske kvindelandshold, der havde gennemgået et større generationsskifte siden gennembruddet ved VM i 1993, blev trods de mange nye navne ved med at vinde metal. Holdet blev på ny europamester i 2002, og minsandten om ikke det lykkedes at vinde OL-guldet for tredje gang på stribe, da de nye stjerner som Katrine Fruelund, Rikke Hørlykke, Lotte Kiærskou og Karin Mortensen endte øverst på skamlen i Athen 2004. Den tredobbelte danske OL-triumf er ekstraordinært imponerende al den stund, at dansk kvindehåndbold blot har deltaget ved OL tre gange.

kommentarer
Vis kommentarer
Sport