Sport

490 f.v.t.: Det første maratonløb

Den 42,195 kilometer lange distance har ført til tusindvis af dramatiske episoder i idrætshistorien – det hele begyndte med et dødsfald




Maratonløbet er i dag en af de mest prestigefyldte olympiske discipliner, og distancen tilbagelægges desuden af millioner af motionister verden over hvert eneste år. De præcis 42.195 meter er en distance, der er blevet løbet i omkring 100 år, men oprindeligt var distancen et par kilometer kortere.
Myten om maratonløbet begyndte under de persiske krige – år 499-479 før vor tidsregning. De joniske bystater i Lilleasien gjorde oprør mod perserne. Grækerne besluttede at sende en større flådeenhed for at hjælpe de joniske bystater i deres oprør, men det blev slået ned af den persiske kejser Darius d. 1.
Han besluttede at straffe grækerne for deres indblanding i en aktion, der samtidig havde til formål at udvide det persiske rige. Darius d. 1. satte sig for at invadere Grækenland med 600 skibe, der medbragte flere end 20.000 soldater. Skibene lagde til i den græske Marathon-bugt.

'Vi har sejret'
Hurtigt gik der besked til Athen om den persiske invasion, og 10.000 græske soldater blev omgående mobiliseret. I begyndelsen af september år 490 før vor tidsregning mødtes den græske hær og den persiske ditto på kamppladsen i Marathon, 40 kilometer nord for Athen. Grækerne var overlegne under ledelse af hærfører Miltiades, og efter et par timers kampe trak perserne sig tilbage til deres skibe. De kunne notere sig et tab på 6400 mænd, mens blot 200 grækere havde mistet livet.
Phidippides, en græsk budbringer, blev beordret til at løbe til Athen for at overbringe de gode, græske nyheder om sejren. Ifølge legenden nåede han frem til Athen, udtalte ordene ’vi har sejret’, før han udmattet af den lange løbetur udåndede sekundet senere.
Det var Phidippides’ kraftanstrengelse, der inspirerede stifteren af de moderne Olympiske Lege, Pierre de Coubertin, til at skabe et langdistanceløb som en hyldest til legenden og til Grækenland, hjemstedet for de antikke Olympiske Lege.

Den ikoniske distance
Det første olympiske maratonløb – en distance på 39,98 kilometer – blev i 1896 vundet af den græske vandbærer Spiridon Louis. Den nuværende distance på 42,195 kilometer er i olympisk sammenhæng blevet løbet siden Legene i 1908.
Mange – især motionister – har gennem årene mistet livet under gennemførelse af den ikoniske distance. Så slemt gik ikke for Gabriela Andersen-Schiess, men billedet af den segnefærdige schweiziske kvinde, der i 1984 kæmpede sig rundt på den sidste omgang på det olympiske stadion i Los Angeles, er nok det mest berømte billede på, hvor hård distancen er at tilbagelægge og hvor meget viljestyrke, der kræves af udøverne.

kommentarer
Vis kommentarer
Sport