Sport

766 år f.v.t.: Antikkens olympiske lege

Dødsfald og anden underholdning for masserne var på programmet, inden Legene blev bandlyst som ’hedensk forfald’




Selve den olympiske historie begyndte med de antikke Lege. De så for første gang dagens lys i år 776 før vor tidsregning i den græske by Olympia. Disse Lege var forløberen og inspirationen for de moderne Olympiske Lege 2672 år senere.
Olympia ligger omkring 150 kilometer vest for Athen på en halvø i den peloponnesiske region. De Olympiske Lege udspandt sig i området omkring et storslået tempel opført for at ære Zeus, Gudernes konge i den græske mytologi. Tilbedere var i årtier valfartet til templet skabt af skulptøren Phidias, men lederne af de nye bystater så med Legene muligheden for at gøre endnu området omkring templet endnu mere populært og på den måde give baghjul til rivaliserende byer, der også påberåbte sig at være regionens centrum. Store festivaler, der fejrede religion såvel som sport – to begreber, som de antikke grækere var besat af – tjente popularitetsformålet perfekt. Legene blev almindeligt kendte også udenfor Grækenland og havde den sidegevinst, at de gjorde unge, våbenføre mænd klar til militærtjeneste.

12 idrætsgrene
De første 13 udgaver af de antikke Olympiske Lege bød kun på en enkelt hovedbegivenhed, ’stadionræset’, som var en cirka 180 meter lang sprint op langs stadionets ene langside. Dog afsluttedes begivenhederne med den store finale, som var en hæsblæsende kamp, hvor hjelm- og brynjeklædte krigere sloges om at komme først over stregen efter et 750 meter langt kapløb.
Væddeløb i stridsvogne blev introduceret til Legene i år 680 før vor tidsregning. Tilskuerne flokkedes om hippodromen for at se omkring 40 stridsvogne, hver trukket af fire heste, kæmpe i et kaotisk virvar. Voldsomme skader og sågar dødsfald hørte til dagens orden i stridsvognløbene.
Snart blev også femkampen, bestående af brydning, løb, længdespring, stangspring og diskoskast, tilbagevendende begivenheder. Hele tiden kom der nye konkurrencer til, før man stoppede ved en total på 12 idrætsgrene på det antikke, olympiske program.

Kejser Theodosius forbød Legene
Boksning, brydning – hvor Milo af Croton vandt guld hele seks gange – samt pankration, en kombineret form af boksning, brydning og anden kampsport, hvor stort set alt var lovligt, blev de mest populære begivenheder.
Pankration blev introduceret ved de 33. Olympiske Lege og kan vel bedst sammenlignes med det, vi i dag kender som kampsportsformen martial arts. Den største stjerne inden for pankration var ubetinget Dioxippus. Han var ven med selveste Alexander den Store, og vandt pankrationdisciplinen så mange gange, at han ved Legene i år 336 blev kronet som mester uden overhovedet at komme i kamp, da ingen modstandere turde udfordre ham.
De antikke Olympiske Lege blev afholdt for sidste gang i år 393, da den romerske kejser Theodosius d. 1., der var konverteret til kristendommen, forbød alle hedenske festligholdelser.

kommentarer
Vis kommentarer
Sport