Sport

1245: Fodboldens voldelige begyndelse

Særlig aggressiv form for engelsk fodbold for snart 800 år siden, anses som forgængeren for det spil, vi kender i dag




Det er verdens mest udbredte sportsgren. Den udøves på samtlige kontinenter. Og når der afholdes verdensmesterskaber hvert fjerde år, som der har været gjort siden 1930, er det verdens mest tv-overvågede begivenhed, bortset fra de Olympiske Lege.
Populært siges det, at fodboldspillet stammer fra England, men rent faktisk erklærede Sepp Blatter, præsidenten for det internationale fodboldforbund FIFA, i 2004, at Kina skulle betragtes som fodboldens moderland. Fodbold – uden særlig meget forbindelse til det, vi i dag kender spillet som – blev udøvet helt tilbage under det kinesiske Han-Dynasti i årene 206 f.v.t. til år 220 e.k.f. Kineserne kaldte spillet for ’Tsu chu’ – ’at sparke til bolden’. I årene omkring 660 efter Kristi Fødsel er det netop blevet opdaget, at japanerne udøvede spillet ’kemari’, en variant af nutidens ’gris’, hvor spillerne, der står placeret i en rundkreds, skal holde bolden i luften så længe som muligt.

Afskårne hoveder som fodbolde
Disse tidlige udgaver af fodbold blev videreudviklet af romerne, som opfandt spillet ’harpastum’, en ganske voldelig udgave af, hvad vi i dag vil kalde en kombination af rugby og fodbold. To hold spillede mod hinanden på et afgrænset område, og det handlede i bund og grund om, at det ene hold skulle forsøge at bringe den lille bold ned bag modstanderens forsvarslinje. Datidens englændere hævdes også at have spillet en helt særlig form for gadefodbold, hvor de efter kampe med danske vikinger brugte de besejrede nordboeres afskårne hoveder som fodbolde.

Drabelige fodboldkampe
I middelalderen skal der være spillet en slags fodbold mellem rivaliserende landsbyer. De første rapporter om det nye spil går tilbage til år 1245. En oppustet svineblære fyldt med græs eller strå blev brugt som bold, og så handlede det ellers om at få bragt bolden ind i modstanderlandsbyen. Alle kneb gjaldt. Anarkiet rådede i det stort set regelløse spil, og mange kom til skade, nogle mistede sågar livet under de hårde kampe.
I 1314 forbød den engelske Kong Edward d. 2. det voldelige spil, og hans søn, Kong Edward d. 3., opretholdt forbuddet. I 1349, 12 år inde i Hundredårskrigen, forbød den nye konge yderligere en række sportsgrene, og beordrede i stedet landets våbenføre mænd til at dygtiggøre sig inden for bueskydning, som var markant mere brugbart i krigsøjemed end nytteløse boldspil.

Regler vedtages
Trods de officielle forbud blev der spillet boldspil i smug i flere århundreder, og endelig – i det 16. århundrede – blev der for første gang vedtaget egentlige regler. Dem stod Richard Mulcaster, en skoleinspektør fra Merchant Taylor’s School i det nordlige London, for. Mulcasters filosofi var, at hvis man kunne trække de værste bøllestreger ud af sporten, ville man kunne bruge den som en sundhedsstyrkende beskæftigelse for unge drenge. Mulcaster var den første i historien til at nedfælde nødvendigheden af at danne egentlige hold, ligesom han mente, spillernes position på banen skulle struktureres, og endelig havde spillet behov for dommere.

I mange år fandtes der kun en form for fodbold, kombinationen af fodbold og rugby. Disse to sportsgrene blev adskilt med englændernes stiftelse af FA, det engelske fodboldforbund, i 1863.

kommentarer
Vis kommentarer
Sport